Maxime Berger fik baghjul
Maxime Berger har tidligere kørt i stocksport 600 klassen, gjort en afstikker til Supersport klassen i 2006, og kørte i perioden 2008-2010 Stocksport 1000.
I år er Maxime avanceret til World Superbike klassen, og måtte i begge søndagens løb se sig slået af sort uheld i stedet for af konkurrenterne.
Under weekendens WSBK arrangement på Donington Park i England, stod den unge franske racerkører for den lidt mere usædvanlige del af underholdningen.
En defekt på racerens bagerste fælg, medførte at baghjulet simpelthen faldt af under søndagens første løb, og som det fremgår af billedet var der ikke meget håb for Ducati køreren om at fuldføre løbet.
Dagens andet løb blev heller ingen større succes, da koblingen som fungerede perfekt ved en tidligere test nægtede at samarbejde da det blev alvor.
Supersonic Racing Team manager Danilo Soncini udtalte efter løbene at han manglede ord til at beskrive dagens begivenheder.
Det tror vi på, for det hører vist til sjældenhederne at racerne mister et baghjul under kørslen.
Det lykkedes ikke Maxime Berger at imponere med flotte resultater, men sponsorerne kan i det mindste notere sig en vis opmærksomhed i søndagens første løb.
Vi glæder os til at følge både team og kører gennem resten af sæsonen.