MC-race vender tilbage til Spa - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC-race vender tilbage til Spa

Kan vi inden for få år se MotoGP på Spa?
20/10-2020 kl. 09:15
Anslået læsetid: 2 Minutter

Den belgiske racerbane er uden tvivl en af de mest ikoniske i Europa, men den lever ikke op til de strænge krav der er til stede ved internationalt MC-race; det bliver der nu lavet om på.

Med et budget på 80 millioner Euro har man planer om at renovere banen, hvor første fase vil være at øge antallet af afkørselszoner og anlægge nye sandkasser i fem sving.

Tilskuere vil også kunne nyde godt af banens overhaling, da eksisterende tribuner får en tur med den helt store pensel, og en ny overdækket tribune med 4.600 sæder bliver opført.

  • Spa har stadig rekorden for den højeste gennemsnitshastighed i Grand Prix-løb, da Barry Sheene kørte den daværende 14,1 kilometer lange bane med en gennemsnitlig hastighed på 220,721 km/t.

Banelayout er ikke den eneste udfordring ved at køre på Spa; tæt skov og stejle bakker betyder, at banen er meget modtageligt for vådt vejr. I gennemsnit regner det 12 dage hver måned i området, hvilket giver en meget stor chance for oversvømmelse flere steder på banen.

De mange udfordringer har haft den konsekvens, at der ikke er afholdt motorcykel Gran Prix på banen siden 1990.
Det er altså 30 år siden, og med den udvikling der er sket med GP maskinerne samt måden de køres på, er det på tide at Spa får en ordentlig tur, så vi endnu engang kan skrive en ny racerbane i kalenderen.

FIM Endurance World Championship bliver den første internationale serie som vender tilbage til Spa, men flere højtstående hoveder bekræfter, at det slet ikke er usansynligt, at MotoGP inden for få år skal have en smagsprøve.

Ind til da kan du her under med egne øjne se Freddy Spencers første Gran Prix sejr i 500cc klassen på Spa:

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start