Superbike VM på Donington Park 2013 - Mester Sykes
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mester Sykes

Superbike VM på Donington Park 2013
27/05-2013 kl. 23:45
Anslået læsetid: 3 Minutter

Tom Sykes er polemesteren i Superbike, men omsætter det ikke altid til sejr. Det lykkedes i søndagens løb, må man sige. Førte fra start til slut i begge løb.

Lokalmand Rea fulgte Sykes i starten af løb 1, men måtte efterhånden slippe. De to Aprilia'er med Guintoli og Laverty holdt sammen med Sykes i forreste række og var begge godt med, indtil Laverty måtte igennem noget grus og mistede kontakt til de forreste. Godt halvvejs gik Guintoli forbi Rea op på 2. pladsen.

BMW'erne var i starten lige efter Aprilia'erne, men Davies faldt noget bagud, imens Melandri holdt kontakt til de forreste og med 8 omgange igen gik han forbi Rea, op på 3. pladsen. 2 omgange senere fangede og passerede Melandri også Guintoli. Melandri har vundet flere gange på Donington i forskellige klasser, og han matchede Sykes på de sidste omgange, men for langt efter til at hente ham og blev 2'er. Tom Sykes fik sin 7. sejr i Superbike. Guintoli tog 3. pladsen efter lidt kamp med Rea.

Længere nede var det igen Baz, der imponerede. Sykes teamkammerat kom igen til at ligge i en gruppe med nogle af de hårde – og kørte fra dem.

I Løb 2 kørte Sykes også bare væk, denne gang efterfulgt af de 2 Aprilia'er, der skiftedes til at ligge nr. 2. Deres indbyrdes kamp var ikke nogen fordel mht. at fange Sykes. Guintoli trak fra til sidst og blev 2'er. Melandri var igen hurtig og passerede Laverty med 4 omgange igen, men Laverty kom tilbage 2 omgange senere og det holdt til mål. Melandri måtte på sidste omgang tage en afkørselsvej i chikanen og blev passeret af Giugliano og blev dermed nr. 5.

Giugliano er en ilter mand i feltet, men også hurtig på sin privat-Aprilia og truer ofte fabriksmaskinerne. Han var med fremme i begge løb og havde heftig kamp med Laverty, og der blev truet med knytnæver i løb 1. Suzuki med Camier holdt nr. 5 på gridden, men styrtede i begge løb. 40-årige Carlos Checa gør ikke meget væsen af sig for tiden. Kæmper med at komme sig over en langvarig skade. Baz kom igen forrest i en gruppe i mål, denne gang noget længere bagude.

Supersport blev til endnu en triumf for Sam Lowes, der nu fører komfortabelt i VM-stillingen. Han vandt med hele 11 sek. ned til Sofuoglu, der efter noget ballade i starten kørte alene på 2. pladsen resten af løbet. På 3. pladsen kom en vaskeægte overraskelse i form af Rolfo på den 3-cyl. MV Agusta 675 og det var første podieplads i et VM-løb til MV Agusta, siden 1976.

Superbike løb 1 (top 10)
1 Sykes GBR Kawasaki
2 Melandri ITA BMW +2.379
3 Guintoli FRA Aprilia +3.808
4 Rea GBR Honda +6.760
5 Baz FRA Kawasaki +13.649
6 Giugliano ITA Ducati +15.551
7 Laverty IRL Aprilia +17.453
8 Davies GBR BMW +19.138
9 Cluzel FRA Suzuki +27.738
10 Fabrizio ITA Aprilia +30.817

Superbike løb 2 (top 10)
1 Sykes GBR Kawasaki
2 Guintoli FRA Aprilia +8.035
3 Laverty IRL Aprilia +10.738
4 Giugliano ITA Aprilia +12.257
5 Melandri ITA BMW +15.976
6 Davies GBR BMW +16.475
7 Baz FRA Kawasaki +27.524
8 Canepa ITA Ducati +30.186
9 Cluzel FRA Suzuki +30.501
10 Fabrizio ITA Aprilia +31.529

Superbike – stilling (top 10)
1 Guintoli FRA Aprilia 173
2 Sykes GBR Kawasaki 169
3 Laverty IRL Aprilia 149
4 Melandri ITA BMW 127
5 Davies GBR BMW 112
6 Baz FRA Kawasaki 95
7 Rea GBR Honda 89
8 Fabrizio ITA Aprilia 86
9 Giugliano ITA Aprilia 72
10 Cluzel FRA Suzuki 49

Supersport – resultat (top 10)
1 Lowes GBR Yamaha
2 Sofuoglu TUR Kawasaki +11.105
3 Rolfo ITA MV Agusta 675 +14.528
4 Zanetti ITA Honda +19.999
5 Scassa ITA Kawasaki +20.120
6 Kennedy IRL Honda +20.385
7 Morais RSA Honda +24.324
8 Antonelli ITA Kawasaki +27.395
9 Foret FRA Kawasaki +28.153
10 Richards AUS Triumph +28.264

Supersport – stilling (top 10)
1 Lowes GBR Yamaha 95
2 Sofuoglu TUR Kawasaki 65
3 Foret FRA Kawasaki 61
4 Zanetti ITA Honda 53
5 Van der Mark NED Honda 49
6 Scassa ITA Kawasaki 45
7 Rolfo ITA MV Agusta 38
8 Antonelli ITA Kawasaki 37
9 Kennedy IRL Honda 34
10 Marino FRA Kawasaki 31

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start