Mikkel Haarup henter endnu en VM-podieplads - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mikkel Haarup henter endnu en VM-podieplads

Mikkel Haarup levede fuldt op til de høje forventninger fra sidste VM-afdeling i motocross, da han hentede sin anden podieplads ved afdelingen i Portugal.
07/04-2022 kl. 06:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det startede godt for Mikkel Haarup, der kvalificerede sig som nummer fem til første heat i Portugal.
Danskeren lagde sig hurtigt i front og førte heatet gennem de første par omgange, indtil den jagtende franskmand, Tom Vialle, lukkede hullet og overhalede.
Haarup kæmpede bravt resten af heatet for at genindtage førstepladsen, men måtte se sig slået af franskmanden med få sekunder.

Andet heat bød på en hård start for danskeren, der blev presset bredt ud i første sving, dog kæmpede Mikkel sig hurtigt tilbage på en femteplads, og kort tid efter, en fjerdeplads.
Derfra jagtede han de forreste kørere og fik næsten lukket hullet, men da tiden slap op befandt han sig på en fjerdeplads.
Indsatsen og danskerens anden podieplads i streg ved dette års VM i MX2-klassen, var alligevel nok til at sikre en samlet andenplads på dagen.

Vi vandt FOX Holeshot i første heat, og det var virkelig fedt og den første i sæsonen. Jeg førte de første par omgange, men Tom overhalede mig og jeg tror faktisk, at det var meget godt at opleve, da det var en ny situation for mig at ligge i front i MX2 og jeg har lært meget af det. Jeg øgede farten i slutningen af heatet, men det var ikke nok til at lave en overhaling, fortæller Mikkel Haarup.

Men det var fedt og det bedste heat for mig i sæsonen og min karriere indtil videre. I andet heat lavede jeg en fejl og fik ikke en god start, men formåede stadig at lave et par gode overhalinger og indhentede de forreste tre kørere i feltet, men jeg kunne ikke finde flowet og overhale. Men alt i alt er jeg tilfreds med min indsats og resultatet, som er det bedste i min karriere indtil videre.

I MXGP-klassen var Thomas Kjer Olsen desværre udgået ved afdelingen i Portugal grundet en skadet hånd fra et styrt ved forrige afdeling i Argentina.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start