Moto GP raceren du kan købe
Moto GP raceren du kan købe - KTM RC16
Hvis du vil prøve en ægte Moto GP racer, så får du nu muligheden. Du kan faktisk købe din helt egen GP racer, og deltage i almindelige rookie-løb i diverse serier. Også i Danmark. Det betyder ca. 250 hk til 158 kg. Så burde det nok være mulig at efterlade tidens superbikes bagude som inkompetente begyndere.
Det er KTM der nu tilbyder deres Moto GP maskine til forbrugerne. Det er en kopi af den maskine KTM skal bruge i deres Moto GP debut i 2017 vi forbrugere nu får mulighed for at købe.
Maskinen kalder KTM for RC16. Den er udstyret med alt det der skal gøre det mulig at vinde et Moto GP verdensmesterskab. Det eneste KTM RC16 mangler for at køre Moto GP verdensmesterskabet i hus, er en kompetent chauffør. Og nåå ja, så lige 140.000 EUR, uden reservedelspakker, ekstra fælge, motorer etc. En måske 400.000 EUR burde være nok til en Moto GP sæson. Altså til motorcyklen alene.
Vi forventer naturligvis at landets KTM forhandlere prompte bestiller en KTM RC16 til udstillingen, og testture til journalister.