Motocross VM skudt i gang i Argentina - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motocross VM skudt i gang i Argentina

Mikkel Haarup havde store udfordringer med tekniske problemer ved første VM-afdeling i MX2, men fik alligevel kæmpet sig op på en flot 13. plads på dagen.
15/03-2023 kl. 05:57
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det var ikke en drømmestart for Mikkel Haarup, da VM i motocross blev skudt i gang i weekenden. Danskeren missede nemlig både opvarmningen og første heat grundet tekniske problemer med maskinen.

Mekanikerne knoklede derfor løs på dagen og fik heldigvis gjort maskinen klar til andet heat. Her kunne Mikkel Haarup for alvor demonstrere, at han var ankommet til Argentina i topform.

Han kørte sidst til bommen, og efter første sving lå han stadig blandt de bagerste. Men Mikkel fandt farten i løbet af første omgang, hvor han kørte sig op på en 11. plads.
Men Mikkel var langt fra færdig, for han arbejdede sig op i feltet gennem hele heatet, indtil han kørte over målstregen som nummer seks.

Mikkel Haarup lander dermed på en samlet 13. plads ved første VM-afdeling og i den samlede VM-stilling.

I mellemtiden ser vi frem mod næste VM-afdeling, hvor mange nok har store forventninger til Mikkel efter at have set ham køre fra det meste af feltet i weekenden.

Næste VM-afdeling køres d. 26. marts i Sardinien

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start