Ny WSBK hastighedsrekord af Biaggi - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny WSBK hastighedsrekord af Biaggi

Biaggi har fart på før søndagens løb
CO
08/05-2010 kl. 10:30
Anslået læsetid: 1 Minutter

Søndag d. 8/5 er der atter mulighed for de afslapningstruede, for at sætte sig til rette i sofaen og se World Superbike roadracing heltene fare over tv skærmen.

WSBK manegen er denne gang indrettet ved Autodrome Nazionale di Monza i Italien, og aktiviteterne i både WSBK og kampen om Supersports mesterskabet med dansk deltagelse i form af Robbin Harms, kan følges på Eurosport fra kl. 9.30 i morgen søndag.

WSBK køreren Max Biaggi med tilnavnet ’Den Romerske Kejser’, har allerede gjort sig bemærket ved at køre en rekord i hus på sin Aprilia RSV4 ved fredagens første frie træning på Monza.

Italieneren kørte blot træningspassets sjette hurtigste tid, men klokkede alligevel en topfart på 326,9 km/t på Monza banens 1 km lange pitlangside.

Max er nu indehaver af rekorden for højeste tophastighed i WSBK.

Hurtigste omgangstid i denne træning, blev sat af Cal Crutchlow som blev efterfulgt af Michel Fabrizio, Jonathan Rea og Leon Haslam.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start