Overlegen sejr til Ducati.
Løb 1 lørdag, Rød flag og Chaz Davis i sit es.
Fra forreste række lagde Ducaatierne og Kawasakierne solidt fra land, Chaz Davis (ARUBA.IT RACING – DUCATI) lagde sig solidt på førstepladsen. Mens Tom Sykes (KAWASAKI RACING TEAM) indtog 4 pladsen, kæmpede teamkammeraten (læs. Jonathan Rea) med Marco Melandri (ARUBA.IT RACING – DUCATI) om 2. pladsen.
I starten så det ellers ud til at Melandri havde lagt sig solidt på 2. pladsen og med 1. første pladsen i sigte. Efter ganske få omgange fandt Jonathan Rea pudseligt nogle ekstra kræfter i Kawasakien og halede ind på Melandri på 2. pladsen. Lige som det så ud til at Melandri skulle til at kæmpe om 1. pladsen, måtte han i stedet til at forsvare 2. pladsen alt imens Chaz Davis kunne forøge forspringet solidt.
Jonathan Rea sendte Kawasakien flot forbi Marco Melandri Ducati i en af Imolas små chikaner.
Med 8 omgange tilbage havde Eugene Laverty (MILWAUKEE APRILIA) et lille sammenstød Alex Lowes (PATA YAMAHA OFFICIAL WORLDSBK TEAM). Sammenstødet fik Eugene Laverty bremseslanger til at ryge af. Til trods for at han forsøgte at genskabe tryk i bremserne måtte han (læs. Eugene Laverty) opgive og indse, at dækmuren forenden af svinget kom tættere på end Apriliaen kunne nå og stoppe uden bremser. En hurtig beslutning var at springe af cyklen i fart og lade den forsætte ind i betonmuren, hvilket forårsagede en kæmpe ildkugle fra Apriliaen.
Ulykken medførte rødt flag og løbet blev afbrudt med 7 omgange tilbage. Chaz Davis havde på det tidspunkt opbygget et kæmpe forspring på 7 sekunder ned til 2. pladsen Jonathan Rea. Dermed sikrede Ducati sig en flot placering i lørdagens løb med både en 1. og 3. plads på podiet.
Løb 2 søndag. Rødt flag og Chaz Davis i endnu en sikker sejr.
Ligesom lørdagens løb blev der endnu engang viftet med det røde flag, heldigvis under knap så dramatiske omstændigheder. Ayrton Badovini (Grillini Racing Team) smed olie i sving 16, derved blev løbet afbrudt og måtte startes på ny. Tom Sykes (KAWASAKI RACING TEAM) holdte 1. pladsen fra start, Leon Camier (MV Agusta Reparto Corse) lagde sig på 2. pladsen foran Jonathan Rea (KAWASAKI RACING TEAM) på 3. pladsen. Efter 3 omgange kunne Camier ikke længere hænge på Tom Sykes og måtte en tur i gruset, hvorefter han udgik. Chaz Davis som ellers lå på en 5. plads kæmpede sig op gennem feltet og gik forbi begge Kawasakierne.
Chaz Davis lagde linjen fra gårsdagens løb og fik lavet et 4 sekunders stort forspring til de to Kawasakier på hhv. 2. og 3. pladsen.
En kamp udspillede sig mellem de to Kawasakier. Efter lidt infight fik Jonathan Rea lagt sig ind på 2. pladsen.
Jordi Torres (Althea BMW Racing) gjorde sig flot bemærket, da han sluttede på en 8. plads, efter at have kæmpet sig op gennem feltet fra bagerste startrække. Jordi Torres missede lørdagens løb pga. maveproblemer.
Chaz Davis har tidligere udtalt at Imola er hans favorit bane. Noget kunne tyde på at dette også gør sig gældende for Ducati. Weekendens double sejr var Chaz Davis første double sejr i 2017, men også en gentagelse af sidste års løb på Imola hvor Chaz Davis også hentede maksimum point.
Næste løbs weekend er den 26-28 Maj på Donington Park circuit i England.