Paris Hilton farver racing team PINK
MagaCin bragte i ugens begyndelse en artikel vedrørende medie stjernen Paris Hilton’s tilknytning til et 125cc roadracing team i 2011.
Pressekonferencen på ME Hotel i Madrid – Spanien, skabte opmærksomhed i medierne, så den investering var vist ikke helt tosset.
Mon ikke Paris Hilton har haft en finger med i spillet i valget af teamfarver, for den fremviste racer har en mildest talt usædvanlig fremtoning.
Det står ikke klart hvilke kommentarer teamets kørere Sergio Gadea og Maverick Vinales har til udsmykningen, og heller ikke om deres køredragter kommer til at ligne noget fra Liberace’s garderobe… og mon ikke det ville skabe lidt hvisken i krogene i ryttergården.
Den unge frøken mødte selv op i et til lejligheden specielt designet kostume, inklusive enorme solbriller og funklende håndtaske, og leverede sit bidrag til at roadracing fremover bliver hot og trendy.
For at sikre fortsat opmærksomhed, har Paris Hilton forpligtet sig til at være til stede ved fem MotoGP weekender i den kommende sæson.
Lad os håbe divaens tilstedeværelse ikke bringer uro i kameraføringen ved løbene i 2011.
0 personer snakker om “Paris Hilton farver racing team PINK”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Troede ikke, at man kørte med dobbelte forlygter i 125 ccm!
Stakkels teamkørere… 😀