Rea's winning streak - sejr nr. 10/10 - WorldSBK 2018
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rea's winning streak fortsætter

Jonathan Rea napper 10 ud af 10
15/10-2018 kl. 09:57
Anslået læsetid: 3 Minutter

Bane: Circuito San Juan Villivum, Argentina

Løb 1:

Jonathan Rea kom rigtig godt fra start og kørte nogle flotte linjer gennem sving 1 og 2. Over den første halvdel af banen, lagde han god afstand ned til de resten af feltet.

Tom Sykes rykkede hurtigt op på 3. pladsen. Også Alex Lowes og Chaz Davies kæmpede sig godt frem i rækkerne.

Leandro Mercado måtte skuffe sine fans på hjemmebanen, da han styrtede og udgik fra top 10.

Rea udtalte tidligere at weekendens løb formentlig ville blive afgjort over de sidste 3-4 omgange, da ingen af rytterne vidste hvordan deres maskiner ville klare 21 runder på den argentinske bane.

Trods Rea's spådom, viste han et utroligt overskud, og lagde gennem løbet mere og mere afstand til de bagvedkørende.

Med en urørlig Rea i front og Melandri stabilt kørende på 2. pladsen, hvilede alles øjne på 3. pladsen. Laverty rykkede forbi Sykes hen ad den bagerste langside på omgang 5, alt imens der bag dem udspillede sig en kamp mellem Lowes, Razgatlioglu, Davies og Xavi Fores. 

Lowes tabte kampen mellem de 4, og måtte danne bagtrop.

De 4 ovenstående kamphaner indhentede hurtigt Laverty og Sykes, som begge blev passeret af Razgatlioglu. Da Davies på omgang 13 også forsøgte at komme forbi Sykes tabte han cyklen, hvorefter han udgik. På dette tidspunkt i løbet dukkede der efterhånden en del regndråber op på banen.

Rea var første mand i mål, hele 9 sekunder foran Melandri. Den sidste plads på skamlen blev besat af den Tyrkiske rytter Razgatlioglu, som herved snuppede sin 2. WorldSBK podie placering. Fores nappede 4. pladsen efterfulgt af Laverty på 5., og Sykes som 6. mand.

Løb 2:

Den første omgang i løb 2 må siges at være en af de mest kaotiske i WorldSBK sæson 2018. Xavi Fores kom hurtigt ud af sin pole position, men helt så godt gik det ikke for alle i feltet. 

Jonathan Rea kom egentlig rimelig frisk fra start og nåede faktisk hurtigt op i top 5, men grundet en del fejl i den sidste halvdel af omgang 1, samt den første halvdel af omgang 2, blev han sat tilbage af både Alex Lowes og Chaz Davies.

Heldigvis for Rea indtog Davies sving 1 med alt for høj fart og gav Rea plads til at avancere. Rea udnyttede herefter Lowes' slipstream ned af den bagerste langside, og kunne passere ham helt uden drama. 

Efterfølgende kom Davies, Melandri og Lowes i kamp om 4. pladsen gennem en del sving, og Eugene Laverty styrtede fra 2. pladsen på løbets 3. omgang.

Fores havde over løbets første omgange nydt godt af kampene bag ham. Allerede på løbets 4. omgang havde han åbnet et hul ned til 2. pladsen på hele 3 sekunder. Men det skulle ikke holde længe, for med målet i sigte skar Rea, hen over de efterfølgende omgange, næsten et helt sekund af pr. omgang. 

Fores måtte derfor på omgang 8 overlade føringen til Rea.

Med alt hvad han havde i sig forsøgte Fores at komme igen og indtog endnu engang førerposition, men blev hurtigt sat på plads af Rea's Kawasaki.

Rea tog herved sin sejr nummer 10 i streg, efterfulgt af Fores på 2. pladsen. Melandri nappede 3. pladsen, efter en spektakulær kamp med Davies på 4. pladsen. Til at afslutte top 6 så vi Tom Sykes og Alex Lowes.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start