Regndans i Japan
De 52.439 tilskuere på Twing Ring Motegi fik så sandelig noget for pengene under weekendens MotoGP.
Udover at give adgang til et spektakulært løb, gav entré billetten også mulighed for at opleve en vaskeægte syndflod.
Som fisk gennem vandmasserne satte kørerne under kvalifikationen nogle ganske fornuftige tider med vejret taget i betragtning.
Grænser blev afprøvet inden løbet og flere måtte da også erkende at have fundet omtalte grænse.
Alt tyder på et spændende løb.
Løbet:
Starten går, adskillelige vandsøjler sendes til vejrs og starten minder mest af alt om et spil twister på vandscootere.
Marc Marquez er første mand ude af sving 1 skarpt forfulgt af henholdsvis Lorenzo, Zarco og Petrucci. Jorge Lorenzo smutter inden om Marquez i sving 9 og indtager førerpositionen.
Kun en halv omgang senere ser Petrucci sit snit til at udbremse Marquez for enden af langsiden men kommer for bredt ud af svinget, hvilket giver Marquez mulighed for kortvarigt at slå tilbage.
Petrucci kærer som den eneste i feltet på et ekstra soft bagdæk, hvilket giver ham en del mere greb end resten af feltet.
Allerede 2 sving senere giver han Ducati'en et klap i røven og lister inden om Marquez.
På samme omgang formår han at sætte Lorenzo på plads og nappe føringen.
En kamp om 4. pladsen udspiller sig mellem Johan Zarco og Dovizioso.
Zarco må overgive sig og lade Dovi komme forbi.
Petrucci er i starten af løbet den hurtigste mand på banen med tiden 1:58.943.
Om det skyldes Ducatiens bløde sko, eller at de bagvedkørende absolut intet kan se udover et par røde baglygter, står hen i det uvsse.
Dovizioso og Marquez bytter placering en del gange på 4. omgang, men spanieren på Honda'en insisterer på at bevare sin 2 plads.
Samtidig ser det ud til at Lorenzo har problemer med at holde tempoet, hvorfor han falder ned på 4. pladsen.
Zarco ser Lorenzo's tilbageslag som en mulighed for at avancere.
Tech 3 maskinen bliver tippet over på siden og listet op på siden af Lorenzo.
De 2 gnubber skuldre for en stund, hvorefter Lorenzo må slække på gassen og lade sig falde tilbage, for at undgå en ellers ubehagelig situation.
Iannone udnytter stridighedernes udfald og tvinger Lorenzo ned på 6. pladsen.
Efterfølgende passerer han Zarco og viser således de japanske tilskuere, hvordan man håndterer sådan en Suzuki.
I front skyder Petrucci god fart og har skabt et hul på et lille sekund ned til Marquez på 2. pladsen. Slaget går sin gang og på 6. omgang sker løbets første styrt.
Cal Crutchlow falder af maskinen men bliver hurtigt bragt i pit, hvor han springer i sadlen på reserve cyklen.
På samme omgang styrter Valentino Rossi fra sin 8. plads.
Han laver en baghjulsudskridning og lægger pænt sin Yamaha i sandkassen.
En meget sørgmodig mand rejser sig og trasker gennem terrænet med hovedet på hæld.
Efter første halvdel af løbet er overstået, er Petrucci's bagdæk ved at være brugt op. Ducati'en laver en del hjulspin på de lige strækninger og han har problemer med at holde tempoet.
Marquez ser derimod ud til at have gemt kræfterne til løbets sidste halvdel.
Den mand kan altså trylle med sin Honda.
Et par dap på gearpedalen ,et lille vrid i håndtaget og vupti, så har vi en Honda i front.
Dovizioso hægter sig på ovennævnte Honda og lister op på 2. pladsen.
Længere tilbage ser vi endnu engang Crutchlow ude i gruset hvorefter han udgår.
Dovizioso udbremser Marquez på omgang 19. og kigger man godt efter kan man se en lille smule røg komme ud af spanierens ører.
Kun 1. pladsen kan tilfredsstille Marquez og han har under ingen omstændigheder tænkt sig at opgive kampen.
På de efterfølgende omgange er Dovizioso og Marquez som limet sammen.
Petrucci må med sit slidte bagdæk tage til takke med sin placering og forsøge at køre den sikkert hjem. Bag ham hopper Rins og Iannone forbi Zarco, som nu er nede på 6. pladsen.
Stillingen er nu som følger: Marquez, Dovizioso, Petrucci, Zarco, Rins og Iannone.
Efter at have parlementeret frem og tilbage omkring hvem der skal have føringen, ser det ud til at Marquez har afgjort debatten.
Han har på de to sidste omgange lavet lidt luft ned til Dovizioso på 2. pladsen. Spanieren gør sin entré i sving 8. og sætter Honda'en sidelæns i et kritisk øjeblik, men redder den fuldstændig uoverskuelige situation som kun han kan.
Ups'eren har dog betydet at Dovizioso nu ved hjælp af slipstreaming, kan passere Marquez og tage føringen.
I løbets sidste sving skærer Marquez inden om Dovi men har for meget fart på og det resulterer i en for bred exit.
Dovizioso krudter Ducatien af, og er første mand forbi det ternede flag, efterfulgt af Marquez, Petrucci, Iannone, Rins og Lorenzo.
Uden tvivl et af de bedste regnvejrs løb vi har set denne sæson, og ét er sikkert. Den samlede VM stilling er på ingen måde afgjort endnu!
1 Marc MARQUEZ Honda SPA 244
2 Andrea DOVIZIOSO Ducati ITA 233
3 Maverick VIÑALES Yamaha SPA 203
4 Dani PEDROSA Honda SPA 170
5 Valentino ROSSI Yamaha ITA 168
6 Johann ZARCO Yamaha FRA 125
7 Jorge LORENZO Ducati SPA 116
8 Danilo PETRUCCI Ducati ITA 111
9 Cal CRUTCHLOW Honda GBR 92
10 Jonas FOLGER Yamaha GER 84
11 Alvaro BAUTISTA Ducati SPA 70
12 Aleix ESPARGARO Aprilia SPA 62
13 Jack MILLER Honda AUS 56
14 Scott REDDING Ducati GBR 56
15 Andrea IANNONE Suzuki ITA 50
16 Loris BAZ Ducati FRA 45
17 Pol ESPARGARO KTM SPA 42
18 Alex RINS Suzuki SPA 38
19 Tito RABAT Honda SPA 29
20 Karel ABRAHAM Ducati CZE 28
21 Hector BARBERA Ducati SPA 25
22 Michele PIRRO Ducati ITA 18
23 Bradley SMITH KTM GBR 14
24 Mika KALLIO KTM FIN 11
25 Sam LOWES Aprilia GBR 5
26 Katsuyuki NAKASUGA Yamaha JPN 4
27 Sylvain GUINTOLI Suzuki FRA 1
28 Takuya TSUDA Suzuki JPN
29 Hiroshi AOYAMA Honda JPN
30 Kohta NOZANE JPN