Revideret 2024 MotoGP kalender - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Revideret 2024 MotoGP kalender

Argentina er forsvundet fra 2024 løbskalenderen i MotoGP, så et rekordstort antal løb desværre reduceres fra 22 til 21.
CO
21/02-2024 kl. 17:48
Anslået læsetid: 2 Minutter

Efter hvad der for mange motorsportsentusiaster har været en lang og trist knap så action præget vinter, er der nu lys for enden af tunnellen.
For der er faktisk ikke så lang tid til, at sæsonen i den tohjulede motorsports kongeklasse MotoGP begynder.
Men det bliver med en lidt anden kalender og nummerering af løbsweekenderne end først planlagt.

Den foreløbige 2024 MotoGP kalender med start i Qatar 8.-10. Marts, som blev frigivet allerede i September 2023, er således efterfølgende revideret.
Det betyder også, at det rekordstore antal løbsweekender desværre reduceres fra 22 til 21.
Men så kan man til gengæld glæde sig over, at et nyt team i julemåneden 2023 annoncerede sin debut i 2024 MotoGP.

Det bliver interessant at se, hvordan Trackhouse Racing som har rødder i Amerika, og klarer sig rigtig fint i NASCAR, håndterer strabadserne i denne sammenhæng… hvor køretøjerne kan have lidt sværere ved selv at holde balancen.
I en MotoGP sæson som altså desværre er reduceret med en løbsweekend.

Det er det tidligere planlagte løb 3 i Argentina, som er forsvundet fra løbskalenderen, og derfor får løbskalenderen til at skrumpe en anelse, samt ændrer på nummereringen af årets løb.

Løbskalenderen kan nærstuderes på MotoGP’s website i denne sektion, hvor det også fremgår, at forårets sidste test afvikles i perioden 28. Februar til 1. Marts på Circuito de Jerez – Ángel Nieto i Spanien, og at årets første løbsweekend med Airways Grand Prix of QatarLusail International Circuit løber af stablen 8.-10. Marts.

Så der er faktisk ikke forfærdelig lang tid til, at der igen blændes op for forrygende action i MotoGP.
Det bliver så godt.

Bemærk også løbsweekenden i Assen i Holland der finder sted 28.-30. Juni, og som er et oplagt let tilgængeligt udflugtsmål for danske motorcyklister.
Det tager sgutte mange timer at trille til Assen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start