Rødt flag, oliespild og sejr - Rea laver 3 på stribe
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rødt flag, oliespild og sejr

Rea laver 3 på stribe
08/07-2019 kl. 12:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Superpole løb:

Forrest i flokken tippede Tom Sykes sin BMW ind i sving 1 foran sin tidligere teamkammerat Jonathan Rea, imens Leon Haslam var tredjemand og Toprak Razgatlioglu lå på 4. Toprak Razgatlioglu smuttede forbi Leon Haslam på løbets anden omgang, og inden længe var der kamp om føringen mellem de 4 forreste ryttere, da Jonathan Rea for en stund listede inden om Tom Sykes.

På løbets 4. omgang indledte Jonathan Rea endnu et angreb på Tom Sykes, og denne gang lykkedes han at holde den, til trods for flere comeback forsøg fra Tom Sykes.

To omgange senere – som et lyn fra en klar himmel – eksploderede Peter Hickman’s (BMW Motorrad WorldSBK Team) motor, og pladrede banen til i olie, hvorfor løbet blev bragt til standsning.

Selv om Tom Sykes lå på andenpladsen da løbet blev flaget af, blev han klassificeret som udgået, da han væltede i Peter Hickman’s væsker, og ikke nåede i pit inden for 5 minutter, som reglementet foreskriver.

Tom Sykes på glat is

Omstændighederne gjorde at det blev en ”nem” sejr for Jonathan Rea, foran Toprak Razgatlioglu på andenpladsen og Leon Haslam på tredje.

Løb 2:

Bragende mod sving 1 skød Jonathan Rea en god fart fra pole position, foran Toprak Razgatlioglu imens Alvaro Bautista fra løbsstart lå på tredje, men senere blev overhalet af Leon Haslam. Chaz Davies havde en god åbningsomgang, og lå på 5. pladsen lige bag sin teamkammerat.

På løbets tredje omgang havde kørerne fundet sig til rette, efter Toprak Razgatlioglu smuttede inden om løbslederen Jonathan Rea, på den bane hvor han nappede sin karrierers første podieplacering. Det varede dog ikke længe inden Jonathan Rea tog sin tidligere placering tilbage, og også Leon Haslam formåede kortvarigt at slippe forbi Toprak Razgatlioglu, som få sving senere generobrede 2. pladsen.

Toprak Razgatlioglu var i stand til endnu engang at smutte forbi Jonathan Rea, grundet en for sen indbremsning fra Jonathan Rea’s side. Toprak Razgatlioglu og Jonathan Rea lagde afstand til Leon Haslam på tredjepladsen, som blev presset til det yderste af Alvaro Bautista.

Med 12 omgange tilbage tillod en fejl fra Toprak Razgatlioglu, at Jonathan Rea kunne smutte inden om, og stjæle føringen fra tyrkeren. En omgang senere startede kampen om tredjepladsen for alvor, og udfaldet kom Alvaro Bautista til gode, da han vandt slaget mod Leon Haslam. Al den plads-bytteri gjorde at Loris Baz, stille men sikkert, kunne hale ind på Leon Haslam. Bag Loris Baz forsvarede Alex Lowes sjettepladsen foran Tom Sykes, som gennem løbet avancerede fra 10. pladsen til en 7’er.

Et par omgange senere tvang Alex Lowes Loris Baz ud i en bred linje, for umiddelbart efter at trille forbi, og sætte sig på 5. pladsen. Et par placeringer længere tilbage smuttede Michael Van Der Mark forbi Chaz Davies, og kunne herved placere sig på 8. pladsen.

Over løbets sidste omgange var der fokus på 2 kampe: kampen om førstepladsen mellem Jonathan Rea og Toprak Razgatlioglu, og kampen om tredjepladsen mellem Alvaro Bautista, Alex Lowes, Leon Haslam og Loris Baz. Det lykkedes for Alex Lowes med kun 3 omgange tilbage at komme forbi Leon Haslam, men det var Alvaro Bautista der ved løbets ende løb med skamlens nederste trin.

Jonathan Rea løb med weekendens 3. sejr, imens Toprak Razgatlioglu sluttede på en velfortjent andenplads.  

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start