Sam Wheeler går efter guldet
70 årige Sam Wheeler fra Arcadia California går benhårdt efter hastighedsrekorden for motorcykler, for maskiner med traditionel motorcykelmotor.
Målet er 650 km/t, hvilket er over 40 km/t mere end den nuværende rekord. Nuværende verdensrekord er ca. 609 km/t.
Motoren i dette bæst en en råtunet Suzuki Hayabusa motor med ca. 600 hk. Den samlede vægt på streamlineren er ca. 550 kg. Det vigtigste til hastighedsrekorder er ikke vægten, men aerodynamikken, hvilket ifølge Sam Wheeler er optimal på denne streamliner.
Testen før den endelige forsøg er 23.-29. august på Bonneville saltsletten. Det endelige rekordforsøg er sat til den 12.-16. september i år.
Nu krydser vi bare fingre for det ikke går med Sam Wheeler som med så mange andre under deres rekordforsøg. Nemlig at det ender tragisk med et dødsfald.
0 personer snakker om “Sam Wheeler går efter guldet”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Hatten af for gamle mænd på hurtige motorcykler…;0)