Sara Andersen slutter WMX med manér - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Sara Andersen slutter WMX med manér

Sara Andersen har haft en hård sæson, hvor et skadet knæ har voldt hende problemer. Ved årets sidste VM-afdeling i motocross for kvinder hentede hun både en podieplacering og en samlet femteplads ved VM.
07/09-2022 kl. 06:03
Anslået læsetid: 1 Minutter

Allerede i første heat viste Sara Andersen, at hun ville være med i kampen om podiet, hvor hun bed sig fast og holdt sin fjerdeplads til målstregen.

Andet heat blev nærmest en gentagelse med en lige så suverænt kørende Sara Andersen på fjerdepladsen. Denne kunne hun senere veksle til en tredjeplads, da den forankørende konkurrent lavede en fejl og blev sendt tilbage i feltet.

Sara Andersen tog dermed den samlede tredjeplads på dagen og blev samlet nummer fem ved VM for kvinder 2022.

Det har været tre svære år med mange udfordringer og skader. Jeg er rigtig glad og stolt over, at jeg blev ved med at kæmpe for at komme tilbage, og jeg er meget taknemlig for alle, som blev ved med at bakke mig op, selv da jeg ikke leverede gode resultater. Det er rigtig godt at slutte VM-sæsonen på podiet og jeg kom lige akkurat ind i den samlede top-5. En samlet femteplads ved VM er ikke værst, når jeg har kørt fire ud af fem VM-afdelinger med et skadet knæ. Så jeg glæder mig rigtig meget til næste år, skriver Sara Andersen på Instagram.

Danske Malou Jakobsen deltog også i dette års WMX, hvor hun endte på en samlet 11. plads.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start