Sjovere at være testkører end racerkører
I et interview med britiske Top Gear fortæller Sylvain Guintoli hvorfor han valgte at starte sin YouTube kanal, og svaret er simpelt… det er sjovt!
”Sidste vinter kedede jeg mig der hjemme. I et par måneder var det for koldt til at køre nogen steder, og så kunne man bare sidde der og se curling imens man tænkte på motorcykel relaterede ting. Så jeg tænkte at det ville være interessant at begynde at lave videoer.”
Så placerer du en racerkører i en sofa, og lader curling ruller over skærmen, starter han altså en YouTube kanal; i hvert fald ifølge Guintolis logik. Den 37 år gamle franske racerkører, som til daglig er testkører for Suzuki’s MotoGP team, er efterhånden blevet en sand moviestar. På sin YouTube kanal tegner og fortæller Guintoli flere principper bag motorcykelkørsel, flere af dem har du kunne læse om her på siden.
”Idéen var oprindeligt at drage paralleller mellem MotoGP og den virkelige verden, og fik en idé om at tage en gadecykel med på bane for at sammenligne; også fordi jeg selv var nysgerring, og Donnington Park ligger kun en halv times kørsel fra mit hus.”
Siden da har Sylvain Guintoli uploaded videoer som forklarer meningen bag Rossi’s dingleben, og hvordan man optimalt bruger bagbremsen. Også videoen med ti tips og tricks er yderst brugbar; ikke kun for trackday folket, men også for de som udelukkende befærder sig på alfarvej.
I videoerne kan vi se hvor tæt på hinanden en racer og en gadecykel i virkeligheden er; man ville på ingen måde kunne gøre det samme med biler. Der er simpelthen alt for mange forskelligheder mellem letvægts racerbiler og gadelovlige biler, og et sådant projekt er ifølge franskmanden meningsløst.
Guintoli fortæller at han selv har kørt et par trackdays i hurtige gadebiler, og allerede når vi snakker dæk går det ifølge franskmanden galt; de kan simpelthen ikke holde til det. Men masseproducerede motorcykler er i dag så gode, at man faktisk godt kan sammenligne dem med en ægte racer maskine.
”Der er næsten ingen forskel i aerodynamikken – bortset fra vingerne på en GP-cykel – og flere af gadecyklerne har over 200 hestekræfter. I MotoGP er der lige under 300 heste til rådighed, men på en 2-hjulet maskine er der en grænse for hvor meget kraft man kan overføre til vejen, og 200 heste i enhver motorcykel er meget.
Den største forskel ligger i kraft/vægt forholdet, og herefter er der dækkene; men det er også det. Resten er bare detaljer – et par sekunder her og der – men der er ingen kæmpe forskel som vi ser med bilerne.”
At sætte Suzuki’s gademaskine i direkte sammenligning med deres MotoGP racer er kun en af de ting der gør Sylvain Guintoli’s job som testkører sjovere end at være stjernen ved løbene. Han får stadig lov til at køre de vildeste motorcykler i verden, og får endda også fra tid til anden lov til at deltage i løb via wildcard, men uden presset fra sine tidligere rivaler.
”Man får stadig lov til at køre noget race, men jeg nyder virkelig at være testkører. Man får lov at arbejde på alle fronter; udvikling af motoren, stellet og aerodynamikken. Der er mange sider i det.
Det meste handler om performance test, hvilket faktisk er rigtig godt, da det betyder at man får lov til at køre så hurtigt man kan. Når man deltager i et mesterskab går man fra et løb til det næste, og er altid 100 procent fokuseret på at præsterer, og her er tilgangen som testkører anderledes; det er lidt mere afslappet.
Når man køre racerløb er det eneste sjove at vinde, men som testkører lærer man at nyde forskellige sider af racerløb, samt den reelle kørsel.”
Guintoli har deltaget i arrangementer på to hjul i flere forskellige klasser; Endurance, British Superbike, MotoGP og World Superbike står alle på hans CV, hvilket gør ham super egnet til at lege testkører og dele sin viden med vi dødelige.