Solid dansk VM-præstation i Spanien - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Solid dansk VM-præstation i Spanien

Thomas Kjer Olsen kørte solidt ved den 13. afdeling af VM i motocross, hvor han kæmpede med at nå en top-10 placering ved løbet. Danskeren fastholder dog sin tiendeplads i den samlede VM-stilling ved at hente velfortjente point i begge heat.
19/10-2021 kl. 06:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Thomas Kjer Olsen kunne godt have ønsket sig en bedre start efter at have kvalificeret sig som nummer 14 til første heat. Han måtte kæmpe ekstra hårdt i den tætpakkede start for at nå feltets top-10 i heatet, og det lykkedes næsten.
Resultatet blev en 11. plads, med kun to sekunder op til køreren på tiendepladsen.

Andet heat bød på mere af det samme for danskeren, der lige akkurat ikke nåede hente det forreste felt. Første heat havde sat sine spor hos Thomas, og han manglede igen lige det sidste for at kunne angribe top-10.
Thomas kørte i andet heat over målstregen på 12. pladsen, og med en samlet 11. plads på dagen fik han bekræftet, at han kan holde fast i sin position på banen mod verdens bedste, selvom oddsene ikke er i hans favør.

Det var et hårdt GP, men alt i alt, så er jeg meget tilfreds med dagens resultat pga. følingen, som jeg havde på maskinen. I første heat kunne jeg rykke frem i feltet og det føltes godt, mens jeg overhalede, og jeg fandt også nogle gode linjer, som virkelig hjalp.
Jeg overanstrengte mig faktisk en smule i første heat, men jeg følte mig også stærk i andet heat. Jeg havde bare ikke den ekstra smule at give som i første heat. Jeg vil sige, at det var en solid weekend og nu skal vi videre til Arco næste weekend. Den bane kender jeg rigtig godt, så jeg ser frem til de næste tre afdelinger der, fortæller Thomas Kjer Olsen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start