Spændende sæson-finale i Moto GP
Der var på forhånd lagt op til en spændende afslutning på årets Moto GP-sæson på Valencia-banen i Spanien. Der skulle findes en verdensmester i Moto 2 og 125 cc, kampen om at blive årets Moto GP-rookie skulle afgøres imellem Crutchlow og Abraham, og de 2 teamkollegaer, Pedrosa og Dovizioso havde 3. pladsen i den samlede stilling at slås om.
Inden løbet startede og igennem hele weekenden blev Simoncelli mindet, og flere af kørerne havde små badges med Simoncelli's nummer på sig selv og på cyklen. Loris Capirossi, der stopper sin karriere efter dette løb (efter bl.a 1 VM i 250 cc), kørte i dag med Simoncelli's startnummer (58).
Moto GP-løbet startede med bulder og brag, idet Bautista's forhjul i allerførste sving smuttede efter lidt nærkontakt med Dovizioso og Bautista røg ned og tog Rossi, Hayden og De Puniet med og alle måtte udgå, forholdsvis uskadt. Derefter stod der Stoner på det hele, de næste mange omgange. Han var nærmest i en klasse for sig selv med de ca 10 sekunders forspring, han midt i løbet havde opbygget til sine 2 teamkollegaer, Pedrosa og Dovizioso, der sloges som vilde for 3. pladsen i den samlede stilling. Ingen af de to er kendt for at være specielt aggressive i nærkampe, men det blev der lavet en smule om på i dag og sjældent før er så mange overhalinger set, imellem de samme 2 kørere.
Spies lå i mange omgange lige efter de 2 kæmpende Repsol-Honda'er og ventede på enten et hul eller et crash og af og til kom han lige op på siden af en af dem, men røg tilbage igen. Det havde smådryppet lige fra start af løbet, men alle havde stadig slicks på, eftersom det våde kom og gik, men til sidst i løbet begyndte det at regne mere vedvarende og det gav problemer for flere. Pedrosa blev overhalet af Spies og til allersidst også af Crutchlow og Stoner fik også problemer, da han som forrest ikke havde nogen at vurdere tempo, sikkerhedsmargin osv udfra. Det betød at Spies kom meget tættere på og da Stoner så, med 3 omgange igen, lavede en fejl og kom for langt ud i et sving, gik Spies forbi. Men så var det pludselig Spies, der ikke havde nogen foran sig til at vurdere og Stoner kom igen tæt på og han tog (i flg ham selv) på sidste halvdel af sidste omgang nogle chancer, han nok aldrig tidligere i sin karriere havde taget. Undertegnede sad og tænkte at det evt. ville være muligt for Stoner at tage Spies på selve opløbsstrækningen og det var præcis hvad der skete. Stoner kom særdeles hårdt ud af sidste sving inden langsiden, forhjulet skævt vinklet i luften 1-200 meter, og fik lige nøjagtig presset Honda'en forbi Spies' Yamaha og vandt med 15/1000 sekund, også kaldet 0.015.
Den bedrift betød 10 sejre ud af 18 mulige for Stoner i 2011, men det var også succes for Spies, der fik vist at han er tilbage og i storform, efter at have været ude i de 2 seneste løb. Dovizioso havde med sin 3. plads i dagens løb også grund til sejrs-smil, eftersom det betød at han blev samlet 3'er i den samlede stilling. Det var et kærkomment skulderklap og en lille hilsen til Honda, som han nu forlader til fordel for Yamaha.
Cal Crutchlow blev nr. 4 og lavede dermed årets bedste resultat og også tog titlen “årets rookie”, idet nærmeste konkurrent til titlen, Karel Abraham, styrtede, da der manglede få omgange. Han kom dog op igen og i mål som nr. 8.
Pedrosa kom i mål som nr 5 og blev dermed nr 4 i den samlede stilling. Skal nævnes at han var ude i 4 løb, som følge af brud på kraveben. Efter Pedrosa kom Nakasuga, som erstattede skadede Lorenzo, og på 7. pladsen kom så amerikanske, 36-årige John Hayes (US Superbikemester) som erstatning for skadede Colin Edwards. Hayes satte hurtigste tid i morgenens opvarmning og en 7. plads er ikke at foragte i sit allerførste Moto Gp-løb.
Efter Hayes kom Abraham, Capirossi, Elias og Barbera. Simoncelli's teamkollega, Ayoama lukkede feltet på en 12. plads. Ayoama havde ellers annonceret en ekstraordinær indsat i dagens løb, som en hyldest til Simoncelli – og han skifter i øvrigt til Superbike-VM i næste sæson.
Valentino Rossi og afdøde Marco Simoncelli sluttede a point i den samlede stilling, men Simoncelli bliver 6'er og Rossi 7'er, som følge af Simoncelli's 2. plads på Philip Island.
I Moto 2 blev tyske Stefan Bradl verdensmester 2011 allerede inden løbet startede, da Marquez var for skadet til at stille op. Dagens løb gik således at polemand Pirro tog sin første Moto 2-sejr med godt 6 sekunder ned til Kallio og Aegerter. Bradl styrtede og udgik tidligt i løbet.
I 125 cc gik VM-titlen til Terol, der også har ført næsten hele sæsonen og været mest stabil. Han måtte dog i dag nøjes med 2. pladsen og se sejren gå til nr. 3 i den samlede stilling, Vinales. Derefter kom Faubel, Vazquez og Folger.
Moto GP – resultat
1 Casey STONER AUS Honda
2 Ben SPIES USA Yamaha +0.015
3 Andrea DOVIZIOSO ITA Honda +5.936
4 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha +8.718
5 Dani PEDROSA SPA Honda +9.321
6 Katsuyuki NAKASUGA JAP Yamaha +23.818
7 Josh HAYES USA Yamaha +33.118
8 Karel ABRAHAM CZE Ducati +37.952
9 Loris CAPIROSSI ITA Ducati +48.953
10 Toni ELIAS SPA Honda +52.501
11 Hector BARBERA SPA Ducati +1.06.519
12 Hiroshi AOYAMA JPN Honda +1.08.760
UDG Randy DE PUNIET FRA Ducati
UDG Nicky HAYDEN USA Ducati
UDG Alvaro BAUTISTA USA Suzuki
UDG Valentino ROSSI ITA Ducati
Moto GP slutstilling
1 Casey STONER AUS Honda 350
2 Jorge LORENZO SPA Yamaha 260
3 Andrea DOVIZIOSO ITA Honda 228
4 Dani PEDROSA SPA Honda 219
5 Ben SPIES USA Yamaha 176
6 Marco SIMONCELLI ITA Honda 139
7 Valentino ROSSI ITA Ducati 139
8 Nicky HAYDEN USA Ducati 132
9 Colin EDWARDS USA Yamaha 109
10 Hiroshi AOYAMA JPN Honda 98
11 Hector BARBERA SPA Ducati 82
12 Alvaro BAUTISTA USA Suzuki 67
13 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha 70
14 Karel ABRAHAM CZE Ducati 64
15 Toni ELIAS SPA Honda 61
16 Randy DE PUNIET FRA Ducati 49
17 Loris CAPIROSSI ITA Ducati 43
18 Katsuyuki NAKASUGA JAP Yamaha 10
19 Josh HAYES USA Yamaha 9
20 Kousuke AKIYOSHI JAP Honda 7
21 John HOPKINS USA Suzuki 6
22 Shinichi ITO JAP Honda 3
Moto 2 slutstilling (top 10)
1 Stefan BRADL GER Kalex 274
2 Marc MARQUEZ SPA Suter 251
3 Andrea IANNONE ITA Suter 177
4 Alex DE ANGELIS RSM Motobi 174
5 Thomas LUTHI SWI Suter 151
6 Simone CORSI ITA FTR 127
7 Bradley SMITH GBR Tech 3 121
8 Dominique AEGERTER SWI Suter 94
9 Michele PIRRO ITA Moriwaki 84
10 Esteve RABAT SPA FTR 79
125 cc slutstilling (top 10)
1 Nicolas TEROL SPA Aprilia 302
2 Johann ZARCO FRA Derbi 262
4 Maverick VINALES SPA Aprilia 248
3 Sandro CORTESE GER Aprilia 225
5 Hector FAUBEL SPA Aprilia 177
6 Jonas FOLGER GER Aprilia 161
7 Efren VASQUEZ SPA Derbi 160
8 Luis SALOM SPA Aprilia 116
9 Sergio GADEA SPA Aprilia 103
10 Alberto MONCAYO SPA Aprilia 94