WorldSBK: Stopper Jonathan Rea i udgangen af 2020?
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Stopper Rea i udgangen af 2020?

Jonathan Rea fortæller at han overvejer sin fremtid efter denne sæsons afslutning, men tilføjer samtidig at han ikke ønsker at forlade Kawasaki teamet.
12/01-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Den britiske Superbike-supermand Jonathan Rea står uden kontrakt ved udgangen af 2020, og snakken går på at han overvejer at trække sig fra sporten på sit højeste.

Selvom Jonathan Rea for alvor først har slået fra sig på World Superbike scenen gennem de sidste par år, og et utal af titler er rullet ind på CV’et siden han skiftede fra Honda til Kawasaki i 2015, er han ikke desto mindre en af de ”gamle” drenge i feltet.

Det er lidt over 10 år siden Jonathan Rea havde sin debut som fuldtids kører, og er én af blot tre kørere der i 2009 konkurrerede i World Superbike og stadig gør det. Tom Sykes og Leon Haslam som udgør de resterende to, har begge dannet par med Kawasaki’s stjernerytter over det sidste årti.

For nu hviler Jonathan Rea stadig på sin kontrakt hos Kawasaki Racing Team, og går ind i 2020 sæsonen med et ønske om at afværge en fornyet trussel fra Ducati, der har skrevet kontrakt med den tidligere MotoGP kører Scott Redding, samt Honda’s fabriksteam der har klædt Alvaro Bautista i kampuniformen.

I et interview med tyske Speedweek fortalte Jonathan Rea – som i øvrigt for nylig afslørede, at han overvejede at gå på pension da han vandt sin første verdensmesterskabstitel i 2015 – at han venter på at få et indblik i Kawasaki's planer for 2021 og frem, før han beslutter om han ønsker at fortsætte.

Han fortæller også at han ikke har et brændende behov for at køre race resten af sit liv, og understreger at han jo også har et rigtig godt liv uden for motorsportsverdenen. Der hersker skam heller ingen tvivl om at briten går op i sin sport med liv og sjæl, og at han nyder at konkurrere; Hvilket han også bekræftede i førnævnte interview.

Den store passion lægger han også til grund for at ville have en seriøs samtale med Kawasaki omkring en mulig funktion i teamet efter han trækker stikket som racerkører. Om det bliver som testkører, ambassadør eller måske en stilling i team management betyder egentlig ikke det store for Jonathan Rea, men han er sikker på at en fremtid hjemme på sofaen sammen med konen med tiden vil føre til skilsmisse, men vil samtidig ikke udelukke at – når tiden kommer – napper en pause på et års tid.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start