Superbike World Championship 2014 skudt i gang
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Superbike VM 2014 skudt i gang

Historiske sejre for Suzuki og MV Agusta
23/02-2014 kl. 20:45
Anslået læsetid: 3 Minutter

Første runde af Superbike og Supersport World Championship blev i weekenden afviklet på Phillip Island-banen i Australien.

I ugen op til første runde havde Superbike-feltet testet på Phillip Island og da havde især regerende mester Tom Sykes og de to Suzuki-kørere, Laverty og rookie Alex Lowes (tviling-bror til Sam) domineret.

Men Sykes havde det lidt svært i løb 1. Laverty var imidlertid flyvende. Fra en 4. plads på gridden røg han ned som nr. 7 efter første omgang, men kæmpede sig derefter op igennem feltet, gik i føring på 17. af de 22 omgange og vandt med ca. 3 sek. Det var teamets første sejr og Suzuki's første, siden Haslam's på Kyalami-banen i Japan, maj 2010.

Melandri har overtaget Laverty's plads hos Aprilia og blev nr. 2, en my foran teamkollega Guintoli. Giugliano blev en ensom nr. 4 på Ducati. Længere nede viste Baz/Kawasaki gode takter og henviste Rea/Honda til 6. pladsen, 4 sek. foran Tom Sykes. Lowes, Elias, Haslam og Andreozzi styrtede og udgik.

I løb 2 gik det igen godt for Laverty og han lå nr. 2 på 14. omgang, efter Guintoli – men så eksploderede Suzuki-motoren simpelthen, og spredte så meget olie og andet at løbet kort efter blev flaget af.
Det betød 0 point til Laverty og 25 til Guintoli, der nu fører samlet. Sykes havde bedre gang i Kawasaki'en i løb 2, men måtte alligevel igen se sig slået af teamkollega Baz, i kampen om 2. pladsen.

Giugliano blev igen nr. 4, fulgt af de tre englændere, Rea, Haslam og Davies. Ingen styrt i løb 2, men både Melandri, Andreozzi og Lowes var en tur i gruset – Lowes to gange.

Der er ingen Yamaha'er i feltet, men andre eksotiske mærker som Buell, Bimota (m. BMW-motor), MV Agusta.

Der er dog flere Yamaha'er i Supersport World Championship (SSP), som også blev kørt i weekenden på Phillip Island. En af dem var tæt på at vinde løbet, Coghlan GBR, men det blev i stedet franske Cluzel, der sikrede MV Agusta deres første sejr i klassen. Nr. 3 og 4 blev De Rosa/Honda og Marino/Kawaski, nærmest samtidig i mål.

3-dobbelte og regerende SSP-mester, Sofuoglu, havde domineret nylig test på Jerez og førte også løbet, da det på 7. omgang blev flaget af, pga teknisk defekt og oliespild fra Kennedy's Honda. Men i den efterflg. 5 omgange's restart styrtede han på 2. omgang, ligesom en anden favorit, Van der Marc.

Næste runde i begge serier køres først den 13. april, på Aragon i Spanien.

Superbike løb 1 (top 10)
1 Laverty IRL Suzuki GSX-R 1000
2 Melandri ITA Aprilia RSV4 +2.959
3 Guintoli FRA Aprilia RSV4 +3.034
4 Giugliano ITA Ducati 1199 R +6.972
5 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +11.132
6 Rea GBR Honda CBR1000RR +11.718
7 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R +15.612
8 Davies GBR Ducati 1199 R+25.724
9 Salom ESP Kawasaki ZX-10R +37.407
10 Canepa ITA Ducati 1199 R +37.468

Superbike løb 2 (top 10)
1 Guintoli FRA Aprilia RSV4
2 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +0.283
3 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R +1.103
4 Giugliano ITA Ducati 1199 R +2.052
5 Rea GBR Honda CBR1000RR +4.951
6 Haslam GBR Honda CBR1000RR +5.673
7 Davies GBR Ducati 1199 R +9.664
8 Melandri ITA Aprilia RSV4 +10.574
9 Elias SPA Aprilia RSV4 +11.682
10 Salom ESP Kawasaki ZX-10R +15.065

Supersport – resultat (top 10)
1 Cluzel FRA MV Agusta F3 675
2 Goghlan GBR Yamaha YZF R6 +0.224
3 De Rosa ITAHonda CBR600RR +0.317
4 Marino FRA Kawasaki ZX-6R +0.347
5 Tamburini ITA Kawasaki ZX-6R +0.822
6 Wahr GER Yamaha YZF R6 +4.010
7 Gowland GBR Triumph 675 R +5.282
8 Russo ITA Honda CBR600RR +5.310
9 Menghi ITA Yamaha YZF R6 +5.517
10 Gamarino ITA Kawasaki ZX-6R 5.858

Del med en ven

0 personer snakker om “Superbike VM 2014 skudt i gang

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start