Moto GP: Supermand Pedrosa - Close-race i Moto GP
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Supermand Pedrosa

Close-race i Moto GP
17/07-2011 kl. 19:00
Anslået læsetid: 4 Minutter

Med de første 12 på gridden kvalificeret indenfor 1 sekund, var der lagt op til et spændende Moto GP-løb på Sachsenring og man blev ikke skuffet. Banen er kort og snoet, med få overhalingsmuligheder, så det mindede mere om et 125 cc-løb, hvor mc'erne samles i klumper a 3-5 stks og ligger og kæmper tæt konstant. Løbet var på hele 30 omgange, mod normalt 20-22, så de fleste havde ekstra hard (dæk) foran og hard bagpå.

Lorenzo kom godt fra start og tog føringen foran Pedrosa og Stoner. Kort efter kom også Dovizioso forbi Stoner, men han kom hårdt igen efter 3-4 omgange og passerede hele flokken, en ad gangen. Men hvor Stoner er vild og impulsiv, er både Lorenzo og Pedrosa mere rolige og taktisk anlagt og imens Stoner de følgende omgange havde vilde udskridninger og ofte var tæt på styrt, åd de 2 andre sig stille og roligt ind på ham ved mere stabil kørsel og de passerede begge Stoner, da der mgl ca 1/3-del af løbet.

Pedrosa, som 4 gange tidligere har vundet på Sachsenring (2 x 250og 2 x MotoGP), var nu i spidsen og slog lige sin egen banerekord fra 2010 med 0.008 sekund. Han begyndte at trække fra, hvilket fik Stoner (der fører VM knebent foran Lorenzo) til at angribe Lorenzo og han gik forbi med 3-4 omgange igen. Men i næstsidste sving på sidste omgang gik taktiker Lorenzo forbi Stoner igen og tog 2. pladsen. Stoner holder dog stadig VM-føringen med 15 points ned til Lorenzo.

Simoncelli og Dovizioso hang på de tre forreste, de første omgange, men faldt siden tilbage og kæmpede derefter alene indbyrdes, indtil Ben Spies, der som den eneste havde kørt rundt alene, kom op til dem og forbi Simoncelli i sidste sving på sidste omgang. De to har haft nogle heftige kampe, de seneste løb og har også kvalificeret sig meget tæt på hinanden for nylig.

Næste gruppe bestod af Hayden, Bautista, Edwards og fra ca midt i løbet også Rossi, der fra sin 16. plads på gridden (grundet 2 styrt i kvalifikationen) i løbet af få omgange avancerede adskillige pladser. Der blev kæmpet hårdt og tæt og byttet placeringer i et væk, Edwards faldt lidt bagud og det lykkedes ikke Rossi, trods flere nærmest vilde forsøg, at komme forbi Bautista og Hayden, der endte hhv. 7 og 8.

Endnu længere bagude var der tæt 4-mands kamp imellem Cruthclow, Abraham, Berbera og De Puniet. Både Crutchlow og teamkollega Edwards har tilsyneladende haft nogle problemer med forenden for nylig, og lige da speakerne talte om det, gik Chrutclow for dybt ind i et sving og blev passeret af de tre andre i ét hug. Berbera endte først af de fire, 0.2 sek foran Abraham.

I Moto 2 blev det tredie sejr i træk til Marquez, der slog VM-førende Bradl på dennes hjemmebane. Bradl var ellers i spidsen med få omgange igen, men Marquez er urørlig for tiden. Bradl har stadig 47 points forspring.

Britten Bradley Smith, der før dagens løb lå 3'er i VM-stillingen, styrtede og udgik og ligger nu 5'er samlet i Moto 2.

I 125 cc lykkedes det ikke for VM-førende Terol at avancere fra sin 4. plads på gridden, som også blev hans placering i løbet. Polemand og 3'er samlet, Vinales, endte også 3'er i løbet, som blev vundet af Faubel foran Zarco.

Moto GP – resultat
1 Dani PEDROSA SPA Honda
2 Jorge LORENZO SPA Yamaha +1.477
3 Casey STONER AUS Honda +1.568
4 Andrea DOVIZIOSO ITA Honda +10.513
5 Ben SPIES USA Yamaha +10.719
6 Marco SIMONCELLI ITA Honda +10.923
7 Alvaro BAUTISTA USA Suzuki +27.451
8 Nicky HAYDEN USA Ducati +27.510
9 Valentino ROSSI ITA Ducati +27.576
10 Colin EDWARDS USA Yamaha +33.491
11 Hector BARBERA SPA Ducati +38.944
12 Karel ABRAHAM CZE Ducati +39.148
13 Randy DE PUNIET FRA Ducati +39.415
14 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha +39.477
15 Hiroshi AOYAMA JPN Honda +54.516
16 Toni ELIAS SPA Honda +1.12.335
17 Sylvian GUINTOLI FRA Ducati +1 omg

Moto GP stilling
1 Casey STONER AUS Honda 168
2 Jorge LORENZO SPA Yamaha 153
3 Andrea DOVIZIOSO ITA Honda 132
4 Valentino ROSSI ITA Ducati 98
5 Dani PEDROSA SPA Honda 94
6 Ben SPIES USA Yamaha 85
7 Nicky HAYDEN USA Ducati 85
8 Marco SIMONCELLI ITA Honda 60
9 Colin EDWARDS USA Yamaha 59
10 Hiroshi AOYAMA JPN Honda 57
11 Hector BARBERA SPA Ducati 49
12 Karel ABRAHAM CZE Ducati 41
13 Alvaro BAUTISTA USA Suzuki 39
14 Toni ELIAS SPA Honda 35
15 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha 34
16 Loris CAPIROSSI ITA Ducati 22
17 Randy DE PUNIET FRA Ducati 15
18 John HOPKINS USA Suzuki 6
19 Kousuke AKIYOSHI JAP Honda 3

Moto 2 Stilling (top 10)
1 Stefan BRADL GER Kalex 167
2 Marc MARQUEZ SPA Suter 120
3 Simone CORSI ITA FTR 84
4 Alex DE ANGELIS RSM Motobi 82
5 Bradley SMITH GBR Tech 3 79
6 Thomas LUTHI SWI Suter 77
7 Andrea IANNONE ITA Suter 66
8 Yuki TAKAHASHI JPN Moriwaki 58
9 Randy KRUMMENACHER SWI Kalex 52
10 Julian SIMON SPA Suter 49

125 cc Stilling (top 10)
1 Nicolas TEROL SPA Aprilia 166
2 Johann ZARCO FRA Derbi 134
3 Maverick VINALES SPA Aprilia 122
4 Jonas FOLGER GER Aprilia 110
5 Sandro CORTESE GER Aprilia 106
6 Hector FAUBEL SPA Aprilia 90
7 Efren VASQUEZ SPA Derbi 90
8 Luis SALOM SPA Aprilia 76
9 Sergio GADEA SPA Aprilia 71
10 Danny KENT GBR Aprilia 46

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start