Supersport og Robbin Harms på Misano - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Supersport og Robbin Harms på Misano

Cal Crutchlow og Eugene Laverty løb med dagens opmærksomhed
CO
22/06-2009 kl. 00:26
Anslået læsetid: 2 Minutter

Den 23 årige englænder Cal Crutchlow (Yamaha World Supersport), gjorde det onde ved irske Eugene Laverty (Parkalgar Honda) i det utroligt spændende Supersport løb på Misano banen. Løbet blev pga. olie på banen rødflaget og derefter genstartet med 14 resterende omgange.

I dette andet heat tog Crutchlow hurtigt teten skarpt efterfulgt af Laverty, og de trak snart fra resten af feltet. Med 8 omgange tilbage havde Laverty nær smidt Hondaen i et forsøg på at snige sig indenom Crutchlow i et snævert højresving. Laverty’s gasgivning ud af svinget resulterede i en imponerende baghjulsudskridning, som var så nær ved at blive omsat i en highside som overhovedet muligt.

Med 4 omgange tilbage af løbet lykkedes det Laverty at passere Crutchlow, men englænderen ville det anderledes, og efter et par tætte og neglebidende spændende omgange, lykkedes det Crutchlow at svare igen og generobre føringen.

Crutchlow skulle efter løbets genstart, køre over målstregen 36 tusindedele af et sekund før Laverty for at tage sejren, og ved slutningen af løbet var mesterskabets pointførende lige en anelse skarpere end Laverty, og slog rivalen i et tæt sprint mod mållinjen.

Crutchlow er med sæsonens 3. sejr 14 points foran Laverty i den samlede stilling, og kampen kommer nu tilsyneladende til at stå mellem disse to kombattanter, da Kenan Sofuoglu (Hannspree Ten Kate Honda) styrtede og udgik fra en 3. plads. Det hollandske team fik en weekend som de gerne lader gå i glemmebogen, da også den australske kører Andrew Pitt styrtede imens han i løbets tidlige fase lå på førstepladsen.

Massimo Roccoli (Intermoto Honda) kørte et flot løb og erobrede præmieskamlens 3. og sidste trin, på banen hvor han i 2006 kunne bryste sig af førstepladsen. Det lykkedes italieneren at afværge et sent angreb fra den spanske kører Joan Lascorz (Kawasaki Provec), og spanieren måtte tage til takke med 4. Pladsen.

Australske Mark Aitchison scorede en overbevisende 5. plads for Honda Althea teamet, foran Katsuaki Fujiwara (Kawasaki Provec), og Anthony West (Stiggy Racing Honda).

Michele Pirro (Yamaha Lorenzini) som i kvalifikationskørslen på fornem vis havde kørt sig i forreste startposition, udgik relativt tidligt fra en placering som nr. 8 med tekniske problemer.

Danske Robbin Harms fuldførte ikke dagens løb. Allerede i løbets første afdeling inden løbet blev rødflaget, måtte Robbin udgå med en overophedet motor, og da løbet blev genstartet var Robbin ikke med.

Resultater.
1. Crutchlow C. (GBR) Yamaha YZF R6 36'51.032 (151,377 km/t)
2. Laverty E. (IRL) Honda CBR600RR 36'51.295
3. Roccoli M. (ITA) Honda CBR600RR 37'07.321
4. Lascorz J. (ESP) Kawasaki ZX-6R 37'11.926
5. Aitchison M. (AUS) Honda CBR600RR 37'12.674
6. Fujiwara K. (JPN) Kawasaki ZX-6R 37'13.304
7. West A. (AUS) Honda CBR600RR 37'16.131
8. Foret F. (FRA) Yamaha YZF R6 37'17.406
9. Nannelli ( ITA ) Triumph Daytona 675 37'25.590
10. Praia M. (P) Honda CBR600RR 37'40.610

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start