Moto GP: Tvekamp - Jorge Lorenzo og Casey Stoner
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tvekamp i Moto GP

Spændende løb på Laguna Seca
25/07-2011 kl. 10:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Moto GP har udviklet sig til en tvekamp imellem Jorge Lorenzo, Yamaha og Casey Stoner, Honda. De seneste 2 løb har Lorenzo slået Stoner på en måde, der virkede overbevisende, overlegent. Men i søndagens løb fik Stoner hævn.

Lorenzo kom ellers godt afsted fra sin poleposition og tog føringen foran Pedrosa og Stoner. De tre fik skabt hul til feltet og Lorenzo virkede, trods svækket pga gårsdagens styrt, igen overbevisende og begyndte at trække fra. Ca. midtvejs i løbet begyndte trætheden at melde sig hos Pedrosa og Stoner, der indtil da havde haft lidt problemer med at hænge på de 2 forreste, gik forbi Pedrosa i “Corkscrew”-svinget og satte jagten ind på Lorenzo, der havde godt 1 sekunds forspring.

Stoner virkede aggressiv og åd sig i løbet af et par omgange helt ind på Lorenzo. Der kom et overhalingsforsøg, men Lorenzo lukkede godt af, især i “Corkscrew-svinget”, som Stoner nærmest fløj igennem i ft de andre.

Laguna Seca er en teknisk svær bane med flere “blinde” sving og få overhalingsmuligheder. Langsiden er et muligt sted at overhale, hvis man kommer godt ud af det snævre sving forinden og får slipvind opad bakken og på den måde kom Stoner endelig forbi Lorenzo, da der mgl 6 af de 32 omgange. Med godt 260 røg han forbi på ydersiden af kurven og lukkede af i næste venstre. Derfra gik det kun yderligere fremad for Stoner, der vandt med solide 5.6 sekunder. Pedrosa blev 3'er, 9.5 sek. efter Stoner. Da Lorenzo steg af sin motorcykel efter løbet, kunne det tydeligt ses at han var mærket af gårsdagens mega highsider. Han haltede og kunne dårligt slæbe sig opad trappen til podiet.

Resten af feltet måtte nøjes med at kæmpe om de krummer, de andre havde efterladt og nærmest var Dovizioso og hjemmebanemand Ben Spies, der havde nogle problemer med mc'en i starten af løbet og desuden blev sinket af Rossi (!), som han kom til at ligge bagved fra start. Men efterhånden fik han tingene til at virke og efter at have passeret Rossi, slagtede han også Dovizioso i “Cork-screw”-svinget.

Rossi og Hayden hyggede sig med teamkollegakamp på de næste pladser. Som Rossi sagde til Hayden bagefter: “Så var du foran og så var jeg foran”. Det endte med Rossi et mulehår foran Hayden.

Edwards har ikke haft den bedste weekend på Seca, men fik dog en smule succes ved at passere Barbera kort før mål og blive 8'er, ca 45 sekunder efter Stoner.

Simoncelli var vild fra start og lå 5'er, men rutsjede af banen på 7. omgang, heldigvis uden at hive nogen med ned. Midt i løbet styrtede Bautista og løbet var dermed uden Suzukis deltagelse.

Næste løb er på Brno, Tjekkiet 14. august.

Moto GP – resultat
1 Casey STONER AUS Honda
2 Jorge LORENZO SPA Yamaha +5.634
3 Dani PEDROSA SPA Honda +9.467
4 Ben SPIES USA Yamaha +20.562
5 Andrea DOVIZIOSO ITA Honda +20.885
6 Valentino ROSSI ITA Ducati +30.351
7 Nicky HAYDEN USA Ducati +31.031
8 Colin EDWARDS USA Yamaha +45.502
9 Hector BARBERA SPA Ducati +51.549
10 Hiroshi AOYAMA JPN Honda +1.08.850
11 Karel ABRAHAM CZE Ducati +1.09.132
12 Loris CAPIROSSI ITA Ducati +1 omg
13 Toni ELIAS SPA Honda +1 omg
UDG Alvaro BAUTISTA USA Suzuki +27.451
UDG Ben BOSTROM USA Honda +4.089
UDG Marco SIMONCELLI ITA Honda +10.923
UDG Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha +39.477

Moto GP stilling efter 10/18 runder
1 Casey STONER AUS Honda 193
2 Jorge LORENZO SPA Yamaha 173
3 Andrea DOVIZIOSO ITA Honda 143
5 Dani PEDROSA SPA Honda 110
4 Valentino ROSSI ITA Ducati 108
6 Ben SPIES USA Yamaha 98
7 Nicky HAYDEN USA Ducati 93
8 Marco SIMONCELLI ITA Honda 60
9 Colin EDWARDS USA Yamaha 66
10 Hiroshi AOYAMA JPN Honda 73
11 Hector BARBERA SPA Ducati 56
12 Karel ABRAHAM CZE Ducati 46
13 Alvaro BAUTISTA USA Suzuki 39
14 Toni ELIAS SPA Honda 38
15 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha 34
16 Loris CAPIROSSI ITA Ducati 22
17 Randy DE PUNIET FRA Ducati 15
18 John HOPKINS USA Suzuki 6
19 Kousuke AKIYOSHI JAP Honda 3

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start