Valentino Rossi i pole position
Valentino Rossi nappede lørdag eftermiddag forreste startplacering til søndagens MotoGP løb på Donington Park i England, og dette er Rossi’s 4. pole-position i indeværende sæson.
Fiat Yamaha kørerens tid på 1’28.116 var tilstrækkeligt til at sikre italieneren pladsen som feltets spydspids. Det skulle man mene at Valentino værdsætter, da han ikke siden 2005 har haft denne udsøgte fornøjelse på banen i England.
Ved det Britiske Grand Prix i 2005, endte Rossi sågar øverst på skamlen efter løbet.
Valentino’s team kæmpede dagen igennem med en række problemer, som kom tydeligt til udtryk da de skiftede til Bridgestone’s hårde dæk compound. Det hurtige pace fandt teamet først da de efter nogle justeringer som forbedrede vilkårene en smule skiftede til blød compound.
Da teamet havde fået styr på setup'et til de bløde slicks, kunne Valentino Rossi endelig køre som han lystede og sætte konkurrenterne på plads.
Dani Pedrosa som var hurtigste mand under begge fredagens frie træningskørsler, måtte i dag se sig slået af Rossi med knap en tiendedel sekund, og dermed tage til takke med en andenplads på grid'en.
Rossi’s Fiat Yamaha team makker Jorge Lorenzo havde også fint skud i raketten, og kørte sig til en plads som tredie og sidste mand i forreste startrække.
Dermed efterlevede Lorenzo sin fornemme statistik, som viser at spanieren har formået at starte i forreste række gennem sæsonens hidtidige løb.
Casey Stoner (Ducati) lagde som sædvanlig ud i højt tempo, og figurerede som sædvanligt tidligt som banens hurtigste mand.
På grund af et styrt lidt senere i kvalifikationskørslen, så man efterfølgende ikke meget til 2007 verdensmesteren som stadig er plaget af helbredsmæssige problemer. Casey Stoner er forreste mand i anden startrække i søndagens løb.
Andrea Dovizioso (Repsol Honda) og Colin Edwards (Monster Tech 3 Yamaha) kørte sig til de resterende to pladser i anden startrække.
Resultater:
1 V. ROSSI ITA Fiat Yamaha Team 1'28.116
2 D. PEDROSA SPA Repsol Honda Team + 0.095
3 J. LORENZO SPA Fiat Yamaha Team + 0.286
4 C. STONER AUS Ducati Marlboro Team + 0.330
5 A. DOVIZIOSO ITA Repsol Honda Team + 0.662
6 C. EDWARDS USA Monster Yamaha Tech 3 + 0.749
7 M. MELANDRI ITA Hayate Racing Team + 0.949
8 T. ELIAS SPA San Carlo Honda Gresini + 1.059
9 J. TOSELAND GBR Monster Yamaha Tech 3 + 1.154
10 R. DE PUNIET FRA LCR Honda MotoGP + 1.318
11 M. KALLIO FIN Pramac Racing + 1.483
12 A. DE ANGELIS RSM San Carlo Honda Gresini + 1.484
13 C. VERMEULEN AUS Rizla Suzuki MotoGP + 1.982
14 L. CAPIROSSI ITA Rizla Suzuki MotoGP + 2.037
15 N. HAYDEN USA Ducati Marlboro Team + 2.152
16 N. CANEPA ITA Pramac Racing + 2.456
17 G. TALMACSI HUN Scot Racing Team MotoGP + 3.077