Video: Marquez tester skulderen på Mini-Bike
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Marquez på Mini-Bike efter operation

Skulderen testes før 2019 sæsonen
01/02-2019 kl. 16:31
Anslået læsetid: 2 Minutter

Som vi så ved flere lejligheder i MotoGP sæsonen 2018, så er den spanske racerkører Marc Marquez' skulder blevet straffet mere end godt er gennem karrieren.

Skulderen gik flere gange af led under direkte tv-transmissioner,  men det lykkedes hver gang racerkøreren at få skulderen poppet på plads, så han kunne hoppe tilbage på raceren og fortsætte kørslen.

Et problem med over 300 km/t

Men det er naturligvis et problem, når man høvler rundt på racerbane med over 300 km/t, at skulderen ikke rigtig kan holde til strabadserne.

At Marc Marquez' skulder er i utroligt ringe forfatning, så vi sidste år tydeliggjort i et bizart tilfælde, hvor Marquez' skulder gik af led efter en lykønsknings-krammer fra team makkeren Scott Redding.  

Derfor har racerkøreren også været under kniven i december måned, hvor lægerne har gjort deres bedste, for at rette op på skaderne.

Skulderen gik af led efter en krammer fra Scott Redding

Operation varede 4 timer

Den femdobbelte MotoGP verdensmester har efter hospitalsopholdet fortalt, at operationen som varede fire timer, viste sig mere omfattende og kompliceret end forventet, og at skulderen ikke bliver 100% klar til den forestående test på Sepang d. 6.-8. februar 2019.

Men at målet også hele tiden har været at blive klar til det første race i Qatar.

Lægerne har spået en genoptræningstid på 3-4 måneder, men efter halvanden måneds intensiv træning er der optimisme at spore hos den lille spanier. En optimisme som blev forstærket efter en træningssession med et begrænset antal omgange på bane nær hjemmet i Cervera – Catalonien.

Fedt at se den spanske racerkører med tilnavnet “The Ant” give den gas igen, men projektet forløb på en lidt anden måde end vi er vant til at se.

Se Marquez give den gas på en Mini-Bike

I videoen herunder fortæller Marc Marquez ikke kun om skulderskaden, genoptræningen og konsekvenserne, men viser også hvordan man giver den gas på sådan en mini-bike.

Kører stadig albuen i asfalten 

Marc Marquez er stille og roligt på vej tilbage i superform, og læg mærke til at han i videoen også fortæller, at det lykkedes ham at signere asfalten med albuen.

Det spektakulære udtryk for maksimal nedlægningsvinkel, som en række andre racerkørere efterfølgende har kopieret.

Mere om Mini-bikes snart

Synes du, ligesom jeg, at de herlige Mini-bikes er vildt underholdende, så hold øje med siden her i den nærmeste fremtid. Vi har ved et pudsigt sammentræf prøvet at køre Mini-bikes på lukket bane, og bringer snarest muligt en artikel med video fra begivenheden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start