Video: Se danske Mikkel Haarup på Triumphs nye crosser - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Se danske Mikkel Haarup på Triumphs nye crosser

Danske Mikkel Haarup har længe gået og holdt på en hemmelighed... Men nu afsløres det endelig, at han skal køre MX2 World Championship som en del af Monster Energy Triumph Racing MX2 team!
20/11-2023 kl. 09:43
Anslået læsetid: 2 Minutter

De som holder sig opdateret på hvad der sker i de mest mudrede afkroge af den tohjulede verden, er uden tvivl bekendt med navnet Mikkel Haarup. Og de som jævnligt kigger forbi her på siden, er måske også stødt på en artikel eller to om Mikkel.

Den danske motocrosskører har nemlig siden sin debut i det europæiske 125-mesterskab i en alder af 15 år leveret flotte resultater, og kunne kun to år senere i 2019 træde ind på MX2-scenen, hvor han desværre ret tidligt på sæsonen var involveret i et uheld, som satte danskeren lidt tilbage.

Men i stedet for at dvæle ved allerede overståede kapitler, så lad og springe videre til det næste i historien om det unge danske motocross talent!

Once in a lifetime
For cirka to år siden meldte Triumph ud, at de havde planer om at satse stort på MX og Enduro, og har siden dengang holdt kortene ret tæt på kroppen.
Men gennem de seneste måneder har den engelske motorcykelproducent drypvis afsløret mere og mere, for til sidst at lade bomben springe med videoen The Final Test.

En ret cool video som lader seeren vide, at Triumph mener det seriøst… Og nu er der mere spændende i fortællingen om Triumphs indtog i MX-verden, da de for en lille uges tid siden publicerede videoen du finder nedenfor, som viser Triumphs MX2-kørere; heriblandt Mikkel!

I videoen hører du Mikkel Haarup fortælle om sine første indtryk af modellen, at den umiddelbart klarer sig godt på alle tænkelige underlag, og at han allerede er faldet ret godt på plads i teamet.
Men også at han er ret begejstret over at være en del af projektet, da det jo ikke er hver dag man får muligheden for at være en del af så stor ting.

“Det er noget specielt at skrive kontrakt med et mærke, som ikke har været en del af paddocken før… Det er en once in a lifetime opportunity.” siger Mikkel.

Om man er til motocross eller ej, så kan man vel ikke være andet end lidt begejstret over, at Mikkel har banet sig vej ind på en af de store sider i historiebogen?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start