Løb 2: Fuldstændig fantastisk afslutning på sæsonen
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

WorldSBK: Fantastisk afslutningsløb

Sæsonens sidste World Superbike løb på Losail International Circuit, bød på alt lige fra hurtige omgangstider til skulderskub
30/10-2019 kl. 04:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Den sidste start i sæson 2019 blev skudt i gang, og Alvaro Bautista åbnede op for sin brutale Ducati, for at lede flokken ned mod løbets første sving. Men spanieren havde lidt for beget fart på og kom ud i en bred linje, hvor han blev passeret af Jonathan Rea. Alex Lowes låste sig fast på de to, imens Leon Haslam lagde sig som fjerdemand, efterfulgt af Michael Van Der Mark på femte.

På løbets anden omgang var læsset godt med drama og action i godteposen, da Jonathan Rea og Alvaro Bautista gnubbede albuer mellem sving 6 og 9 i kampen om førerposition, imens de var under konstant pres fra bagvedkørende Alex Lowes.

I sving 15 på samme omgang nappede Micheal Van Der Mark tredjepladsen fra Alex Lowes, men angrebet resulterede i at de begge kørte bredt, hvilket tillod Toprak Razgatlioglu at smutte forbi dem begge, og også Chaz Davies nød godt af strabadserne.

Da der på omgang 4 kom ro på sættet, indledte Alvaro Bautista for alvor jagten på Jonathan Rea, og umiddelbart bag dem var Chaz Davies smuttet op på tredjepladsen.

På denne omgang satte Alvaro Bautista og Chaz Davies løbets hurtigste omgangstider, og de 3 førende kørere lå alle inden for det samme sekund. Der var her under et halvt sekund mellem Alvaro Bautista og Jonathan Rea i spidsen.

Med 13 omgange tilbage af løbet slog Alvaro Bautista til, og forsøgte sig forbi Jonathan Rea i sving 1, men kom for hurtigt ind i kurven, og Jonathan Rea genindtog sin tidligere placering. 2 omgange senere forsøgte Alvaro Bautista endnu engang, men Jonathan Rea var simpelthen for hård på bremsen til at det kunne lade sig gøre.

Angrebene i front betød at Chaz Davies kunne komme endnu tættere på, og der var nu kun 0,273 sekund frem til mellem de 3.

På omgang 9 – hen mod sving 1 – bremsede Alvaro Bautista så sent han kunne, og det lykkedes at liste forbi Jonathan Rea, men den regerende verdensmester ville ikke finde sig i det. Han dykkede indenom Alvaro Bautista i hårnålen, og kunne endnu engang trække i førertrøjen.

2 omgange senere – uden for top-6 – var Toprak Razgatlioglu nu falde tilbage på 6. pladsen bag Leon Haslam. Loriz baz var kommet sig efter en utrolig ringe start – hvor han kom helt forkert ind i sving 1, og måtte ud på første omgang som rosinen i pølseenden – og var nu tilbage i top-10.

Samtidig havde Michael Van Der Mark sneget sig forbi Alex Lowes i sving 6 og lå nu på andenpladsen, men allerede på efterfølgende omgang kom Alex Lowes igen i sving 1.

Oppe i front var Jonathan Rea trukket fra sine konkurrenter, og efterlod slåskampene til Alvaro Bautista og Chaz Davies. Og i sving 15 med 4 omgange tilbage så Chaz Davies altså sit snit til at stryge forbi sin teamkammerat.

Jonathan Rea trillede forbi det ternede flag som førstemand for 17. gang denne sæson, efterfulgt af Chaz Davies som formåede at hænge i andenpladsen foran Alvaro Bautista på tredje.

Alex Lowes måtte nøjes med fjerdepladsen, men kunne samtidig glæde sig over at have sikret sig tredjepladsen i den samlede stilling.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start