120kg barberet motorcykel
Hvad der startede som en lille gruppe af CCM designeres og mekanikeres hyggeprojekt arbejde i fritiden, er nu blevet til den nye CCM Spitfire. En T45 stålcarbon ramme, 600ccm encylindret skønhed uden noget ekstra tingel tangel.
Der er tale om en limited-edition, som er en flat-track inspireret gadecykel. Konstruktionen skal ses som et forsøg på at gøre det så simpelt som muligt. Motorcyklens kraftværk er en 600ccm encylindret motor med 55hk, som nemt kan flytte den 120kg lette motorcykel op i fart.
Det håndbyggede britiske mærke CCM har fremstillet 450ccm adventure motorcykler siden 2013, og firmaet har rødder i offroad motorsport tilbage til 70’erne. I CCM teamets fritid, har nogle af de ansatte lavet en ”hobby” værksteds division og leget med tanken om en ”dream bike” uden for meget ekstra skrammel og bøvl.
Rammen er fremstillet i T45 carbon stål, der står for lav vægt og høj styrke. Materialet bliver normalt mest brugt til flyvemaskine dele hvor der stilles store krav. T45 blev udviklet for mere end 60 år siden hvor det blev anvendt på Spitfire og Hurricane flyvemaskiner. Det er forklaringen på navnet på motorcyklen. Der er fuld justerbar affjedring fra Dia i forenden og Tractive i bagenden, bremserne er fra Brembo, så det grundlæggende er fornuftigt på plads.
Med en lille forlygte, simpelt designet, er Spitfire en meget minimalistisk motorcykel, med en overraskende stor mængde fri luft omkring motoren og et par nærmest ikke tilstedeværende motorskjold som godt kunne få synshallen til at løfte øjenbrynet lidt.
CCM Spitfire er på markedet fra april, selvom det forlyder at der allerede er solgt nogle stykker, hvilket betyder at det begrænsede oplag på 150 stk allerede er mindre inden starten på den officielle salg.
0 personer snakker om “120kg barberet motorcykel”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Deres flattracker med Suzuki's DRZ 400 motor er også værd at nævne, foruden også deres meget tidlige motard med Rotax motor.
Ud fra billedet at dømme, ser det ud til de igen har etableret et samarbejde med SWM, som de også havde for mange år siden.
Har haft en Kawasaki ER6 som lavede 92hk til 160 kg. Det er temmeligt sjovt på to cylindre