KTM prislisten for 2020 - video med tre nye modeller
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2020 KTM priser offentliggjort

Se video med de 3 nye modeller plus en bonus video
CO
21/12-2019 kl. 06:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Hvis du har set dig varm på en af de tre spændende nye modeller fra KTM, der blev præsenteret på mc-messen EICMA i Milano i efteråret, er du sandsynligvis også interesseret i vide lidt mere om, hvad 2020 nyhederne koster med dansk nummerplade monteret.

De oplysninger finder du nederst i artiklen, hvor du finder en samlet dansk 2020 prisoversigt over samtlige KTM modeller.

Men inden du scroller til bunden for at se KTM priserne, får du lige mulighed for at se eller gense afsløringen af den nye KTM 390 Adventure, KTM 890 Duke R og den knivskarpe ærkehertug – KTM 1290 Super Duke R – på EICMA i videoen herunder.

 

En herlig kort video fra KTM som giver et fint indtryk af, hvorledes sådan en pressepræsentation forløber. Og så gør det forresten slet ikke noget, at der er tilsat et fingerbøl action, som pifter videoen lidt op.

Lillebror i selskabet er den nye KTM 390 Adventure, der baseret på videoen herover fremstår som en yderst kapabel eventyrer. Som den mellemste i flokken ses den rigtig spændende KTM 890 Duke R, der faktisk ser ret potent ud med den rigtige fører i sædet. Og ingen kan vist efterhånden være i tvivl om, at storebror KTM 1290 Super Duke R er toppen af poppen fra den østrigske producent.

Du gik forhåbentlig ikke glip af de mange teaser-videoer for modellen før den officielle præsentation?

Fedt nok med video som demonstrerer motorcyklernes potentiale, men vi har en lille overraskelse i ærmet, som vi også lige synes du skal have med på falderebet.

Vi har nemlig tiltusket os en privatoptaget bonus-video fra Jensen Motorcykler A/S i Horsens, hvor indehaveren Brian Jensen personligt demonstrerer, hvordan en af de videreførte modeller i KTM's program kan køres. Kørslen foregår naturligvis på lukket område, på en af E-Park Danmarks cross baner. 

Udskyd fornøjelsen ved at læse vores test af KTM 790 Adventure R her, eller tag en dyb indånding inden du klikker på play. 

Ha, ha, haaaaa… Jep, modellen i videoen herover er en indregistreret KTM 790 Adventure R uden modifikationer, og i KTM's 2020 prisliste herunder finder du såmænd også denne model, der må siges at være mere end klar til “eventur”.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start