2023 Kawasaki Ninja 1000 SX lander snart - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2023 Kawasaki Ninja 1000 SX lander snart

Inden længe lander der endnu en sending af Kawasaki's populære Sport Tourer
06/07-2022 kl. 10:02
Anslået læsetid: 3 Minutter

I dagens Danmark inddeles motorcykler i forskellige kategorier, hvor det til tider kan være svært at gennemskue hvorfor enkelte modeller er placeret netop der hvor de er.

Især Adventure-kategorien har gennem de senere år dækket over del modeller, som ud fra et par billeder måske ligner noget der hører til samme familie. Men når man kører på dem kan man godt tænke over, om ikke der burde være en særskilt kategori.
Og ej heller de som handler med motorcykler synes, at alle de højbenede skal skæres over én kam. For hvor en model som den hidsige BMW S 1000 XR blot betegnes som en “eventyrer” på flere importørsider, så smider Yamaha Tracer-modellerne ind under fanen “Sport Touring”.

Kawasaki derimod tildeler deres højbenede modeller den passende titel “Adventure Tourer”, og lader kategorien “Sport Touring” dække over modeller som er gode til netop det kategorien fortæller; nemlig sport og touring.

Lever op til kategorien
Lige omkring årsskiftet 2020/2021 havde undertegnede den udsøgte fornøjelse af, at tilbringe en uges tid i selskab med Kawasaki Ninja 1000 SX, som er meget mere end bare en traditionel Sport Tourer.
For Ninja 1000 er ikke bare smidt ned i en tilfældig kategori som passer fint sammen med modellens udseende; Nej, Kawasaki Ninja 1000 lever med sin rummelige og komfortable karakteristik op til kategoriens efternavn, og yder samtidig kategoriens fornavn retfærdighed med sin omdrejningsvillige motor og lette håndterbarhed.

Endnu en sending
Som du kunne høre i ovenstående test af Kawasaki Ninja 1000 SX anno 2020, så var undertegnede – og er stadig – ret begejstret for Kawasaki’s liter-tourer, og er bestemt ikke den eneste som mener, at modellen gør det rigtig godt.

Flot placeret i den danske Kawasaki importørs showroom står nemlig en pokal som fortæller, at Kawasaki Ninja 1000 løb med sejren til Årets motorcykel tilbage i 2011 (dengang modellen hed Z1000), og lige så meget ros modellen fik dengang, lige så ros får den i dag.
Netop derfor er det da også glædeligt, at modellen fortsat vil være tilgængelig herhjemme, og endnu ikke er blevet sendt til tælling af de stødt voksende emissionskrav.

Den danske importør fortæller MagaCin, at Kawasaki Ninja 1000 stadig er en super populær model her i landet, og at man forventer den første sending af 2023-modeller lande allerede i næste måned.

De som havde håbet på en opdateret version må dog lade sig skuffe, for Kawasaki Ninja 1000 SX anno 2023 er “kun” lige så god som den var sidste år… Men hvorfor ændre på en opskrift som fungerer?
Til gengæld garanterer den danske importør, at vi godt kan glæde os til udstillingen i Milano senere på året, for her skulle der angiveligt være et par lækkerier på programmet.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start