2023 Triumph Street Triple 765 præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2023 Triumph Street Triple 765 præsenteret

Triumph Street Triple 765 R, Triumph Street Triple 765 RS og Triumph Street Triple 765 Moto2 Edition er både stærkere, mere teknologisk avancerede og mere sportsligt orienterede end nogensinde før.
CO
03/11-2022 kl. 19:35
Anslået læsetid: 4 Minutter

“Nu er det snart tid til at præsenteres vores næste nyhed i Street Triple familien.”
Sådan lød det frit oversat i invitationen, da MagaCin i sidste måned fik mulighed for at deltage i en online præsentation af endnu en spændende nyhed fra Triumph Motorcycles.
En deltagelse der forudsatte, at vi indtil 3. November klokken 19.00 dansk tid (tidspunktet blev efterfølgende ændret) holdt tæt med, hvad vi erfarede ved en WebEx videokonference afholdt af Triumph Motorcycles 18. Oktober.

Den mest avancerede Street Triple nogensinde
Men forud for den officielle præsentation af de nye Triumph Street Triple løftede englænderne dog selv en lille flig af sløret for, at vi i dag skulle byde den mest kraftfulde, den mest agile og den mest avancerede Triumph Street Triple nogensinde velkommen.
Som du kan se i Ny Triumph Street Triple 3. November er det nemlig efterhånden en uge siden, at Triumph Motorcycles selv teasede for den forestående lancering af de nye modeller via opslag på sociale medier.

Endelig oprandt dagen
Datoen for lanceringen af nyhederne oprandt i dag, så nu må den officielle introduktion til de nyeste medlemmer af Triumph Street Triple familien endelig publiceres.
I dag præsenterer det traditionsrige engelske mærke officielt de nye Triumph Street Triple 765 R, Triumph Street Triple 765 RS og sidst men ikke mindst den nye Triumph Street Triple 765 Moto2 Edition.

Det gør englænderne blandt andet med disse slagord.

  • The Most Powerful Street Triple Range Ever
  • The Most Agile & Dynamic Precision Handling
  • The Most Advanced Rider Electronics
  • The Most Aggressive Attitude & Poise

Triumph’s ambitioner har været, at høste flest mulige erfaringer fra Moto2 klassen, som Triumph leverer motorer til, og derfra videreføre erfaringsgrundlaget i The Greatest Ever Street Triple til gadebrug.
Det har blandt andet ført til øget motoreffekt, hvor motoren har fået en overhaling med forbedret flow i indsugningen, optimerede forbrændingskamre, nye knastaksler og ventiler med mere, og ikke mindst den super sportslige specialudgave Triumph Street Triple 765 Moto2 Edition.

Samtlige Triumph Street Triple 765 får flere kræfter

I dag ser vi altså den seneste revitaliserede inkarnation af Triumph Street Triple, hvor et par forgængere ikke blot kunne smykke sig med titlen som årets motorcykel i Danmark 2008, men også i 2017 hvor den trecylindrede motors slagvolumen blev øget til 765cc.
Og nu er det igen blevet tid til endnu en gennemgribende opdatering.
Se først teaser introduktionsvideoen Introducing the All-New Street Triple 765 Range herunder.

Triumph Street Triple har siden introduktionen i 2007 blandt andet i 2013 fået nyt stel, nyt bagstel i 2015, den tidligere nævnte større og stærkere 765cc motor i 2017, og der blev tilføjet lækkerier fra Öhlins og Brembo samt et boost i motorens mellemste register på 9% i 2020.
I 2023 udgaven bliver Triumph Street Triple 765 endnu skarpere.

3 uddybende videoer
Yderligere beskrivelse af alle tre modeller er i grunden overflødig, for Triumph Motorcycles tilbyder også i denne omgang ret uddybende information form af video, som der i dag er flere eksemplarer af.
Herunder får du uden yderligere introduktion tre separate præsentationsvideoer for alle tre udgaver af 2023 Triumph Street Triple 765.
Se først New Street Triple 765 R | Features and Benefits.

Den nye 2023 Triumph Street Triple 765R er i følge videoen herover selv i denne mest afdæmpede version den nye definitive Streetfighter.
Men det kunne jo tænkes, at der var nogle som ikke ville sige nej tak til 10 hestekræfter ekstra.
Og det får man netop med Triumph Street Triple 765 RS, som du kan se i videoen New Street Triple 765 R | Features and Benefits under dette afsnit.

Skulle der melde sig lidt panderynker i frustration over, at de to ovenstående modeller ikke er helt sportslige nok, så kan vi berolige de bekymrede med dagens sidste præsentationsvideo.
For Triumph Motorcycles lancerede nemlig også i dag den noget skarpere og i særdeleshed mest sportslige Triumph Street Triple til dato.

Triumph Street Triple Moto2 Edition med speciel øverst gaffelbro

Triumph Street Triple Moto2 Edition som du kan se i videoen herunder produceres i blot 765 eksemplarer for hver af de to tilgængelige farver Triumph Racing Yellow og Crystal White.

Skulle der være behov for yderligere oplysninger om de tre nye Triumph Street Triple 765, så er Triumph Motorcycles’ website heldigvis opdatere til lejligheden med denne dedikerede sektion, hvor der er masser af yderligere info alle tre modeller.

Hvornår og hvor meget?
Triumph har endnu ikke delt informationer om hvornår man begynder at udskibe de tre modeller, og vi ligger desværre heller ikke inde med priser med danske nummerplader monteret.
Det er selvfølgelig også et emne vi følger til dørs hurtigst muligt.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start