2024 Triumph Rocket 3 Storm med flere kræfter
Allerede 6. Marts vidste vi, at Triumph’s 2024 Triumph Rocket 3 med tilføjelsen Storm ville få mere skud i raketten, da den heftige engelske powercruisers trecylindrede 2.458cc motor nu byder på 182 hestekræfter og en smule mere moment, hvor det maksimale drejningsmoment på 2024 nyheden er hævet 4 Nm, og hvor de nu 225 Nm leveres ved 4.000 omdr.
Det erfarede vi nemlig da vi for nogle uger siden deltog i en online videokonference, hvor en længere præsentation af de to 2024 nyheder fandt sted under embargo… Altså under edsvorent løfte om at holde tæt indtil en given dato.
Se et skærmdump fra den seance nedenfor.
2024 nyhederne lanceres i forbindelse med 20-års jubilæet for Triumph Rocket 3, og de opdaterede raketter fra Triumph vil som tidligere være tilgængelige i to udgaver.
Nemlig Triumph Rocket 3 Storm R der kan fås i farverne Carnival Red med Sapphire Black, Satin Pacific Blue med Matt Sapphire Black og Sapphire Black med Granite, samt den mere komfortabelt udlagte Triumph Rocket 3 Storm GT, der er tilgængelig i de samme farver, men hvor nogle af farverne dog har byttet plads.
Som man muligvis kan spotte i den officielle præsentationsvideo for begge modeller, der kan ses umiddelbart nedenfor.
Begge modeller drives af den tidligere omtalte trecylindrede 2.458cc motor, som nu overgår Euro5+ kravene, men den slags og andre interessante detaljer får vi ikke noget i første omgang, da videoen blot er en appetitvækkende introduktion.
Men lad os så til gengæld løfte sløret for, at 2024 nyhederne er på vej til forhandlerne allerede i april måned.
Altså lige i kølvandet på dansk sæsonstart.
Og forinden er der heldigvis rigtig god mulighed for, at se en ret grundig gennemgang af begge modeller i et par andre videoer.
Først 2024 Triumph Rocket 3 Storm R.
Med så grundig og uddybende en beskrivelse, er der ikke meget overladt hverken til fantasien eller for os at skrive om, og det samme er lykkeligvis tilfældet for den mere komfortable søstermodel Triumph Rocket 3 Storm GT.
Med de velproducerede videoer er vi alle noget mere velorienterede om begge modeller, end hvis man blot læser de fire punkter, som Triumph Motorcycles selv fremhæver i den rundsendte pressemeddelelse.
- Triumph Motorcycles reveals the new Rocket 3 Storm R and GT
- Explosive performance with 15PS power increase (182PS) and even more record-breaking torque, up by 4Nm (225Nm)
- Superior handling with new, lighter cast aluminium wheels
- Imposing dark colour schemes with blacked out details and anodised finishes
”Rocket har allerede opnået globale salgstal på over 18.000, siden den 2,5 liters motor blev introduceret i 2019.”
Sådan citeres Triumphs kommercielle direktør Paul Stroud frit oversat i forbindelse med lanceringen af 2024 nyhederne, og han fortsætter med at fortælle, at:- ”ved at lytte til feedback fra vores kunder ved vi, at de elsker Rockets muskuløse fremtoning og hjerte-stoppende præstationer. Vi ved også, at kørerne ønsker endnu mere.
Derfor har de nye Rocket 3 Storm R og GT fået en imponerende effekt- og drejningsmomentforøgelse, endnu større smidighed og en endnu mørkere, dyster stil og fremtoning på vejen.”
Især videoerne ser lovende ud, for vi var faktisk pænt begejstrede, da vi i 2020 prøvekørte forgængeren til de to 2024 nyheder – hvor vi pudsigt nok gerne ville have mere – og hvem siger nej tak til noget rigtig godt spædet op med noget endnu bedre.
Med de to fine videoer for både den nye Triumph Rocket 3 Storm R og søstermodellen Triumph Rocket 3 Storm GT, er der nærmest ingen grund til at tærske langhalm på yderligere beskrivelse, men i stedet henvise til Triumph’s danske website, hvor du kan læse mere om begge modeller her.
På ovenstående website kan du også se de danske priser, som passer meget fint med det skærmdump, vi også nappede 6. Marts, men som det dengang var strengt forbudt at dele.
Solen skinner i skrivende stund gennem skyerne, som et lille forvarsel om, at det snart er på tide at tage hul på test af årets mange spændende nyheder.
Og Triumph Rocket 3 Storm er naturligvis noteret som en af de 2024 nyheder, vi meget gerne kravler i sædet på.