5 Hotte emner i December
Det er igen blevet tid til et tilbageblik på den forgangne måneds mest populære emner her på MagaCin, hvor vores læsere får et let overskueligt overblik over, om de har sammenfaldende interesser med flertallet af vore læsere, eller om der ganske enkelt skulle være et interessant emne der er gået glip af.
I November måned 2021 var højdespringeren blandt de mest populære artikler vores første test af den nye Honda NT1100.
En ukompliceret let tilgængelig og letkørt motorcykel til en rigtig fornuftig pris, som måske kunne have været interessant at inddrage i overvejelserne, når det fremtidige tohjulede patruljekøretøj for etatens udsendte skulle udvælges.
Men sådan skule det ikke gå.
#1 – Dansk Politi skal køre Ducati
Udvælgelsesprocessen for politiets nye motorcykel begyndte nemlig længe før Honda NT1100 ramte markedet, og i begyndelsen af December måned kunne MagaCin som det første danske medie løfte sløret for, at de danske motorcykelbetjente fremover skal køre Ducati.
Det var en nyhed fangede som for alvor fangede vores læsere interesse, og artiklen om netop det emne blev julemånedens ubetinget største hit på MagaCin.
#2 – Lov om vejsidesyn vedtaget
På andenpladsen over de mest populære emner på MagaCin i December måned 2021 finder vi også en artikel relateret til ordenshåndhævelse.
Nyheden om at et flertal i Folketinget netop havde vedtaget ny lovgivning, som giver Færdselsstyrelsen adgang til at foretage vejsidekontroller af motorcyklers tekniske stand, og om de støjer for meget fik så stor opmærksomhed, at artiklen om de nye regler, som faktisk allerede er trådt i kraft, markerede sig med en komfortabel andenplads over de mest populære emner på MagaCin i December 2021.
Loven om vejsidesyn trådte i kraft 1. januar 2022.
#3 – Forbudt at skyde støjende motorcyklister
På tredjepladsen over de varmeste emner på MagaCin i December 2021 finder vi også en artikel, hvor jura, lovgivning og ordenshåndhævelse spiller en fremtrædende rolle.
For i Frankrig greb flere arrige modstandere af motorcyklister og motorcykler sidste år til våben i bekæmpelsen af indtrængende og larmende motorcykler.
Men selv om jagten på larmende motorcykler intensiveres rigtig mange steder, har nogle franske motorcyklister nu i det mindste domstolenes ord for, at jagten på motorcyklister altså ikke er gået ind i ordets mest bogstavelige forstand.
#4 – Video: Udpakning af Danmarks første Husqvarna Norden 901
Men det er ikke kun politik, politi, jura, ordenshåndhævelse og skydegale franskmænd MagaCin’s læsere foretrak at læse om i julemåneden sidst år.
På fjerdepladsen over månedens mest populære finder vi nemlig artiklen om, at det første eksemplar af den længe ventede Husqvarna Norden 901 langt om længe var landet i Danmark.
MagaCin snarrådige var på pletten, da landets første Husqvarna Norden blev pakket ud, og han fik såmænd også skudt en lille video af projektet.
Videoen kan du se øverst i artiklen der er linket til lige nedenunder.
#5 – Ducati’s første elektriske motorcykel fyres af
Som rosinen i pølseenden over de fem mest populære emner på MagaCin i December 2021 finder vi en nyhed, som formentlig kun ganske få for år tilbage havde fantasi til at forestille sig.
Italienske Ducati skal nemlig ikke blot levere motorcykler til den danske etats udsendte, men er også fremtidig leverandør af de elektriske racere, der benyttes i MotoE klassen.
Og det er kun en forsmag på den elektriske fremtid hos Ducati.
For som du kan læse i artiklen, der er linket til nedenunder, vil Ducati bruge erfaringerne fra MotoE som fundament for udviklingen af en gadeorienteret motorcykel.
En elektrisk motorcykel til gadebrug som er sporty, let, spændende og i stand til at tilfredsstille alle entusiaster.
Tre ud de fem varmeste emner på MagaCin i November handlede om nye modeller på markedet, og det viste sig at blive lidt anderledes i December.
For i December måned 2021 var de alle tre mest populære emner på MagaCin nært relateret til lovgivning og ordenshåndhævelse.
Det er altid lidt spændende for vi skribenter, at se hvilke skriblerier der fanger flest læseres interesse.
Og vi kan på dette tidlige tidspunkt i December løfte sløret for, at særligt en artikel i indeværende måned kandiderer til titlen som månedens mest populære.
Ældre populære emner
Lige som i sidste måned tilføjer vi også denne gang en række links nederst, hvor vores læsere nemt kan tilgå tilsvarende artikler med Hot-Topics fra det forgangne år.
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også lige som i sidste måned en række links til populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2020 handlede om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler blev muligt.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af artiklen om et Fantastisk ladefund.
Og ser vi yderligere nogle år tilbage, viste artiklen om den Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig at få over 90.000 unikke visninger, men blev nappet i haserne af artiklen 16 år og på motorcykel.
Top 10: De ti mest læste artikler i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler i 2016