Årets Motorcykel 2013 - Lav topfart, få heste, men alligevel fantastiske
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Årets Motorcykel 2013 – Enkeltproppet kærlighed

Lav topfart, få heste, men alligevel fantastiske
04/06-2013 kl. 22:30
Anslået læsetid: 1 Minutter

Undertegnede er nu ved at have skudt mig ind på de mest fantastiske maskiner ved Årets Motorcykel 2013. Alle journalister skal udpege 5 ønsker til finalen. I min verden er det svært ikke at pege på de to encylindrede maskiner. Nemlig prisbillige Husqvarna TR650 Strada, og KTM 690 Duke R.

De er begge så pokkers legesyge, men kedelige på motorvej. Perfekt i min verden, da motorcykler er hobby for undertegnede, hvorfor leg og spas er vigtigere end kedsommelig transport. Ingen motorcykler er perfekte til alt, hvorfor jeg sætter mine ønskekvaliteter højest på pointskalaen, nemlig afstressende sjov hyggekørsel.

Carsten er ikke vild med de etbenede. Som Nordjyde, hvor alle veje er tegnet med lineal, er dette måske forståeligt nok.

En motorcykeltype står højt på alle journalisternes pointtavle. Nemlig de skønne adventure-maskiner. Rene schweizerknive på to hjul, men desværre er de alle ret kostbare.

Spændende hvilke 5 der ender i finalen. De 5 finalister offentliggøres imorgen, onsdag, kl. 10.00.

Del med en ven

0 personer snakker om “Årets Motorcykel 2013 – Enkeltproppet kærlighed

  1. Det kunne være fedt at få en let, 1-cylindret maskine bestykket med ABS-bremser med i finalen. De giver nogle fede køreoplevelser. Men at lade en maskine vinde fra et mærke, der nok har dumpet priserne for nyligt – men hvor fremtiden er usikker for mærket – vil være en smule risikabelt. Prøv og se, hvor mange af denne model der er til salg på 123mc: Ingen. Kun 8 Husqvarnaer i alt.

    Jeres anbefalinger har betydning for forbrugeren, der kan komme til at stå med et velkørende, men usælgeligt, garantiløst stykke MC om ganske kort tid, hvis Husqvarna-mærket forsvinder.

    Jeg håber dog, at "less is more"-filosofien kommer til at skinne i gennem ved denne eller fremtidige "Årets MC".

  2. Enig. Alle de cylindre er opreklameret til gademaskiner 🙂

    Rart at se en finale helt uden 4 cylindrede deltagere… når der nu ikke er nogen 1-cylindrede med.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start