Aagesen præsenterer KTM's brede program
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Aarhus-messen tiltrækker også københavnere

03/03-2015 kl. 08:05
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det er ikke kun jyder, der har fundet vej til Danmarks Motorcykeludstilling, der i denne weekend er afviklet i Aarhus. Det har Hans Eickstedt konstateret. Han driver til daglig Aagesen Motorcykler, der har hjemsted i hovedstanden, og han har på messen mødt flere af sine kunder, der har taget på en længere udflugt for at se nyhederne på motorcykelmarkedet. 

Det er bl.a. KTM, der har præsenteret deres nyheder, som rammer motorcykel-interesserede over en bred kam. – Her kommer gamle mænd, der ser på bittesmå cykler, fordi de er trætte af deres store maskiner, touring-kørere ser på adventure-modellerne, og der er racer-folk, som kigger muskel-cyklerne, siger Hans Eickstedt. 

Hans Eickstedt er selv en passioneret motorcyklist – eller nærmere betegnet en passioneret KTM-kører. – Denne cykel adskiller sig fra andre – den er anderledes. Det er svært at sige – men min oplevelse er, at når jeg kommer hjem fra en tur, så smiler jeg rigtig meget, og den følelse synes jeg ikke, jeg finder med andre modeller. KTM er en motorcykel, som man skal arbejde med. Det er ikke bare som at sætte sig ind i en folkevogn og køre – det er svært at forklare – det skal prøves, lyder opfordringen fra KTM-forhandleren.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start