Aldeles alternativ (Eicma)
Anslået læsetid: 1 Minutter
En Honda Goildwing er en stor sag, men i den normale udformning er det tilladt, da den stræber efter at være størst, mest komfortabel og voldsomst i sin attitude. Honda Goldwing F6B er anderledes, og leverer et andet udtryk, men den er stadig ekstremt stor.
Når 2013 rammer de danske Honda-forhandlere får de Honda Goldwing F6B i butikkerne. Man fristes næsten til at kalde den for en show-off version af den normale Goldwing.
Motoren er den samme voldsomme 1,8 liter, seksbenede bokser. Altså kræfter til alt der måtte ønskes. Også sidevogn og trailer.
Desværre lander prisen på Honda Goldwing F6B lige under de 430.000 kr. Alene dette holder sikkert denne nye show-off tourer fra de danske landeveje.