Årets Motorcykel - Dagbladene spiller nu fallit
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Aviserne kvæler Årets Motorcykel

Dagbladene spiller fallit
16/08-2012 kl. 00:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Vigtig for arrangementer som Årets Motorcykel, er bred medieopbakning. Denne opbakning har gennem flere år været dalende, og nu droppes motorcyklerne sandsynligvis totalt i de danske dagblade.

De seneste år har kun journalister fra Politiken og Børsen deltaget i Årets Motorcykel. Alle andre dagblade havde allerede droppet motorcyklerne totalt. Nu ser det ud til også Børsen og Politiken dropper motorcyklerne helt.

Politikens motorcykel-journalist, har i en samtale med MagaCin, informeret om at Årets Motorcykel 2013, efter alt sandsynlighed ikke bliver med Politiken som deltager. Samme besked har vi modtaget fra Børsens motorcykel-journalist.

Flere af de tidligere motorcykel-journalister på dagbladene, har informeret os om, at dagbladene har fravalgt motorcyklerne grundet manglende annonceindtægter fra motorcykelbranchen. De har dog også fortalt, at ikke kun motorcykelbranchen har dette problem, men alle fagområder der ikke genererer nok annonceindtægt. Aviserne skriver altså kun om fagområder hvor annonceindtægterne er store. Man kan så diskutere om aviserne stadig skrives for den brede masse, eller om der er tale om en slags betalt journalistik.

Det betyder at vi i Danmark ikke mere har aviser der vil bringe motorcykler, trods det faktum at ca. 1 ud af 50 danskere, mellem 18 og 65 år, er indehaver af en eller flere motorcykler. En trist udvikling for motorcyklerne i medierne, og for dagbladene.

Det betyder at der nu kun er to danske medier der bringer stof om motorcykler. Disse to er Touring Club Danmark og MagaCin. Det betyder også at der kun er disse to medier til afvikling af arrangementer som fremtidens Årets Motorcykel, hvilket gør dette arrangement til en meget bekostelig og arbejdstung opgave for disse to medier og deres journalister.

Det største problem, som vi ser det, er at nu er der ingen dagblade der kan tiltrække nye motorcyklister til den fantastiske tohjulede verden. Det er dagbladene nemlig langt bedre til end Touring Club Danmark og MagaCin.

Del med en ven

0 personer snakker om “Aviserne kvæler Årets Motorcykel

  1. Det skal I ikke tage så tungt. De trykte medier er på vej ud til fordel for elektroniske medier som jer selv.

    Nutidens og fremtidens forbruger googler og checker allerede på Nettet, hvad der er af oplysninger om hans nuværende eller kommende motorcykel. Desuden er video, f.eks. YouTube og Internet-TV, i fremgang. Informationssøgningen bevæger sig derfor ustoppeligt fra papir til computer- og iPad-skærm.

    I er derfor på forkant med udviklingen, i modsætning til aviserne. Så glem dem.

  2. Man kan så stille spørgsmåltegn ved hvor objektiv vurderingen så vil være, når der kun er 4-6 personer til at vurdere det. Det er ikke nok til at danne en repræsentativ gruppe.
    Man kunne gøre det, at man inviterede læsere med til test, med forskellig erfaring og MC-historie.

  3. Synes det er en fremragende ide, Knorsfis. Jeg ville gerne deltage 🙂 Men det kan godt være det er svært at administrere.

    En del af problemstillingen er vel også at det ikke bliver nemmere at få importører til at stille motorcykler til rådighed til begivenheden, hvis der er ganske få medier hvor de kan forvente spalteplads som "belønning".

  4. Ro på. De landsdækkende dagblade skriver da heller ikke om hunde hver uge, og sidst jeg tjekkede (dvs for et øjeblik siden), var der 550.000 hunde i Danmark ifølge wikipedia. Men der er stadig hundeudstillinger.
    Jeg er enig med Skuffe. I dag nøjes man jo ikke med at læse en test om den motorcykel, man overvejer at købe. Takket være det der internet er der mange muligheder for at blive klogere derude. Måske går det ud over jeres glimrende arrangement, at dagbladene falder fra, og det er selvfølgelig ærgerligt for jer.
    Og det er jo ikke usædvanligt, at stof og annoncer følges ad. I har jo også annoncer om motorcykler. Og dagbladene ville nok ikke skrive om boligstof i udpræget grad (altså ud over realkredittens op og nedture), hvis der ikke var nogle annoncer til at finansiere trykningen af de sider.

  5. Jeg er enig med Guzze – tabet er størst for "branchen", det vil sige jer og motorcykelforhandlere. Måske sidstnævnte vil spytte lidt i for at få den reklame?
    Det sagt, lever jeg fint uden "årets motorcykel" – jeg tillægger ikke journalisternes vurdering nogen særlig vægt i den sammenhæng – sorry 😉

  6. Skide med årets motorcykel. Det største problem jeg ser er at aviserne standser med motorcykler, årets motorcykel eller ej. Ingen motorcykler i aviserne er en skændsel. De kan jo godt vise masser af biler. Er bange for dansk motorcykelisme går mod sorte tider.

  7. Ro på! De trykte aviser uddør før mc´erne gør det, oplagstallet for betalt journalistik smelter hurtigere ned end indlandsisen. Der er snart kun et avishus tilbage i DK, hvis JP/Politikens Hus overtager Berlingske Media. MC-stoffet vil altid et nicheprodukt ifht. bilerne – bare tag et kik på trafikken uden for vinduet. Det farlige for MC´erne er, hvis interessen udelukkende bliver en niche for de få, stadigt ældre. Så vær synlige på den gode måde. Deltag i den trafikpolitiske debat. Vær med, når f. eks. Bakken åbner og lukker, arranger selv nogle events, vær synlige! Så husker Hr. og Fru Kakkelbord, at der findes mere trængsels-, miljø-, økonomivenlige alternativer til madkassen. Måske kan der endda trænge et budskab igennem til Christiansborg eller Bruxelles?

  8. Er helt enig med Brian A.
    Dertil kommer at jeg som BlackRain skriver heller ikke har den store interesse i Årets motorcykel hvorfor ? jo fordi jeg ikke lige kigger på en MC der er blevet årets såre simpelt fordi det er ren mainstream og ikke hvad jeg ønsker.

  9. Enig med Brian A. og Mack hele vejen. Og dermed også enig i, at Årets Motorcykel ikke rigtigt får noget til at ringe hos mig, synes faktisk det er jævnt kedeligt. Så det argument fornemmer jeg ikke sælger MC'er/får nye MC'ister ind i folden.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start