Bande afbrænder klassisk MC - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bande afbrænder klassisk MC

Klassisk Triumph Thunderbird fra 1951 afbrændt før løsesum kunne betales
21/02-2018 kl. 15:02
Anslået læsetid: 1 Minutter

En lille historie, som kan nedsætte humøret med et par grader. Nu er du advaret.

En bande i Bristol, England, stjal tidligere på måneden en Triumph Thunderbird årgang 1951 fra ejerens garage. Triumphen var velholdt og stod formentligt til et sted mellem 60.000 og 80.000 kr (afgifterne er lavere i GB) og banden, der kalder sig selv “biketakerrr” pralede med tyveriet på de sociale medier. Men de krævede også en løsesum på 1000 £ (ca. 8400 kr). Hvis de ikke modtog pengene, ville de brænde den klassiske MC, lød truslen. Og få timer efter satte de så ild til Triumph'en, mens de flittigt delte hændelsen på billeder og video – naturligvis maskerede med hjelme. Faktisk så hurtigt, at ejeren aldrig nåede at få kontakt med banden eller forhandle løsesum.

Heldigvis er flere af bandemedlemmerne senere blevet pågrebet, men er stadig aktive i miljøet, som det kaldes. Må deres røv klø og deres arme være for korte.

Englands større byer er meget plaget af motorcykeltyverier og overfald begået af bander på scootere. Faktisk så meget, at der har været tale om at sætte hæren ind mod banderne.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start