Bedste motorcykelsalg i årevis
De første 3 måneder i 2015 viser imponerende salgstal i motorcykel-branchen. Både nye og brugte motorcykler sælger stort. Med en fremgang på 35,5% i nysalget i 2015 sælger de nye rigtig flot, trods en lidt sløv start på foråret.
Mere imponerende er brugtsalget. På 123mc.dk har marts måned været den bedste marts siden salgsportalens opstart. Dette måles ud fra hvor mange annoncer der slettes før udløb, hvilket må formodes skyldes salg af køretøjet. Også beskedsystemet viser ny rekord på 123mc.dk i marts 2015. Det betyder at der gennem salgsportalen i marts er sendt flere beskeder til sælgerne end nogensinde før.
Rekord i antal beskeder i en marts måned på 123mc.dk, må betyde at der er flere potentielle købere i markedet end tidligere.
Rekordinteressen for motorcykler kan også måles på antal nytegnede forsikringer på 123 MC forsikring. Også dette tal er steget med ca. 35% i 2015 sammenlignet med tidligere år.
Der er altså igen kommet gang i motorcykelsalget, hvilket betyder at nuværende motorcyklister nu kan få solgt deres køretøj, og derved skifte til ny model.
Rigtig gode toner for fremtidens motorcykel-danmark og alle motorcyklisterne.