Begivenhedsrige uger
De næste par uger kommer der til at ske meget på MagaCin. Skribenterne rejser rundt for at fange spændende artikler og TV til vores brugere.
Tommy Rønn er rejst til Østrig. Her skal han køre de bedste alpeveje og bjergpas, så han kan komme med fyldig rapport til alle brugerne inden de drager på sommerferie. Det betyder at vi efter en uges tid kan informere om hvilke alpeveje der er de bedste til motorcykelkørsel anno 2012. Ægte ferieservice for brugerne.
Tommy skal om en uge ydermere til BMW Motorrad Tage i Garmisch-Partenkirchen. Dette er et gigantisk træf med op mod 100.000 motorcykler samlet til noget der minder om oktoberfest i München, bare forbeholdt motorcyklister. Derfra kommer naturligvis også en fyldig rapport, så danskerne ved om de skal besøge dette store træf næste år.
Carsten F. Olesen skal til Bologna. Han skal nemlig besøge Ducati og køre alle de fine 2012 modeller. Også Panigale samt Diavel. Også på denne tur sendes fotografen med, så de nye skønheder kan fanges til seerene. Artikel om de nye røde præsenteres naturligvis også for læserne.
Slutteligt skal Tommy på KTM fabrikken i Mattighofen. KTM maskinerne bliver mere og mere populære. Hvad er det de orange kan, og hvordan kan de vækste så meget mere end andre motorcykelproducenter? Det ved vi meget mere om når fabriksbesøget er overstået.
Så er de par uger med garanti også brugt op for de to herrer og fotograferne.
0 personer snakker om “Begivenhedsrige uger”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Ser frem til at læse om jeres hårde, hårde anstrengelser! 😉