Ny BMW K 1600 er designet til amerikansk cruising
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Big is beautiful: BMW K 1600 på amerikansk

På BMW K 1600 Grand America er der ingen grænser for komfort og luksus - kun for topfarten
14/11-2017 kl. 09:45
Anslået læsetid: 2 Minutter

Den i forvejen store BMW K 1600 får nu en endnu mere voluminøs variant. For hvad nytter det at have en BMW K 1600 Bagger, hvis man skal have tre soveposer mere med, og i øvrigt savner et ryglæn? I hvert fald får den nye Honda Goldwing kamp til stregen på det amerikanske marked af den nye BMW K 1600 Grand America.

Kunderne er motorcyklister der vil rejse lukseriøst på to hjul, med masser af plads og motorkraft. Et par krombelagte udstødninger ikke ulig Baggeren, er med til at give det markante design. Men ellers er det mest topboksen med det integrerede passagerryglæn og armlæn, som udgør forskellen. Topboksen har også indbygget LED-bremselys, som det sig hør og bør for genren.

Komforten er sikret med køreprogrammer tilrettet specifikke køremønstre. Eksempelvis vil “Cruise”-programmet gøre affjedringen ekstra blød. Manøvrering og parkering hjælpes på vej med et bakgear. Den ekstra høje vindskærm skulle være ekstra effektiv til at holde fartvind og regn væk. Hvis det til gengæld bliver for varmt, er der friskluftsblæsere til rådighed. Der er også indbygget navigation og stereoanlæg i standardversionen.

Motormæssigt er det K 1600'erens stærke sekscyklindrede motor, som med sine 160 hk driver showet. Alligevel vil K 1600 Grand America nok have et begrænset salg i Europa og særligt i Tyskland. Det skyldes, at tophastigheden er begrænset til 162 km/t – da ekstra customisering bagtil med blinkende sager, subwoofere og antenner (som amerikanercruisere har en tendens til at blive pyntet med), kan have en uheldig påvirkning af køreegenskaberne. Men mon ikke der kommer et mere eller mindre formelt “tuningskit”, som kan lukke op for ydelsen?

Hvis man ikke er tilfreds med længden af udstyrslisten, er der vanen tro mulighed for at tilkøbe et væld af ekstra funktionalitet som kun fantasien, og økonomien i særdeleshed, sætter grænser for.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start