Bimota’s dødskamp

I juni 2016 forlod daglig leder og chefingeniør Dr. Pierluigi Marconi Bimota. Årsagen var uenighed med de to ejere Daniele Longoni og Marco Chiancianesi. Det indledte et antageligt endeligt for det højt respekterede mærke, som blev grundlagt for over 40 år siden af Massimo Tamburini og hans kompagnoner Guiseppe Morri og Valerio Bianchi. 

Bimota var Tamburini’s barn i søgen efter perfektion på motorcykler. Bimota kunne være forblevet intakt i dag, hvis Tamburini ikke var blevet presset ud af sin partner bogholderen Giuseppe Morri, efter Valerio Bianchi forinden havde forladt virksomheden. Bimota har dog altid kæmpet for at overleve, og har været hæmmet af utilstrækkelige ledere og uheldige forretningsvalg. 

Tamburini fremstillede i 1973 det første stel i et gammelt vvs firma hvor de første ideer blev udmøntet i praksis. De fysiske rammer var begrænsede, men italieneren født i Rimini i 1943 fandt plads til fornødent værktøj for produktion af de chrome-molybdæn stål rørs stel, som han personligt bukkede og svejsede sammen. Et samlebordet var skohornet ind på den begrænsede plads, så motorcyklerne kunne blive født. Tamburini’s rationelle indretning af faciliteter til fremstilling af motorcykler, blev indledningen til Bimota eventyret som fulgte i årene efter. 

Som 30 årig fokuserede han i den nystartede produktion på topkvalitet på alle motorcykler den lille virksomhed producerede. På det tidspunkt var specialiteten racer motorcykler, hvor primært totakterne Yamaha TA 250-350ccm og Suzuki 500 Titan undergik forvandling. Honda CB750 Four i Bimota udgave fik navnet HB1, og lanceredes som Bimota’s første gademodel. 

Bimota KB1 blev den mest succesfulde Bimota gadecykel. Produceret i 1978 i 827 eksemplarer, monteret med en Kawasaki Z1000 motor, 84hk og 80Nm, var det noget nær toppen af vildskab sidst i 70’erne. 

Bimota udfyldte med sin niche-produktion et behov på markedet, da japanerne på det tidspunkt producerede effektstærke motorcykler med svage stel. Men det var lidt op ad bakke, for ingen af de japanske mærker ville sælge rå motorer til Bimota, hvilket betød at Bimota var nødt til at købe komplette motorcykler for at bygge motorcykler, hvilket fordyrede produktionen. 

Den form for produktion er mere pladskrævende, og ser man tilbage burde Bimota nok være forblevet en lille og eksklusiv forretning der tilbød motorcykler til motorsport og stel til gør det selv folket. 

Bimota burde nok ikke have udvidet til sideløbende produktion af gadecykler, fordi det kræver et hav af omkostningstunge godkendelser at lave gademodeller. 

Tamburini drog dog til Japan for at tilbyde de store 4 producenter Bimota’s stelteknologi og stilart, og specielt Suzuki blev tildelt opmærksomhed, men interessen blev ikke gengældt. 

Det gav Morri en mulighed for at skubbe Tamburini ud af virksomheden. Efter blot nogle få år blev Morri dog selv skubbet ud af Bimota, der gik en trøstesløs fremtid i møde. På et tidspunkt underskrev direktør Walter Martini en aftale med et Taiwansk firma, som gik på fremstilling af billige Bimota scootere. Det var en afbrænder af mærket, og et totalt forræderi mod Bimota’s oprindelige vision. Flere efterfølgende direktører, herunder andet Roberto Comini, måtte tilføre kapital for at bringe Bimota tilbage på sporet. 

I de efterfølgende år har Bimota nydt godt af det image Massimo Tamburini skabte i de første succesfulde år. Dags dato ser Bimota projektet dog ud til at lide skibbrud, og faktuelt er, at produktionen indstillet og alle lagervarer sat til salg. 

Longoni og Chiancianesi har derudover anmodet Dr. Marconi om assistance til at få solgt resterne af det uheldige BB3 projekt med BMW S1000RR motor, som var Bimota’s store håb om glorværdigt come-back på racerbanerne. Dette projekt er tilsyneladende også kuldsejlet, og produktionschefen har da også forladt den synkende skude. 

Comini der tidligere investerede I Bimota ejer i dag kun bygningerne, og ønsker ikke at overtage de resterende aktiver. Han havde allerede tilbage i 2015 problemer med at inddrive huslejen, og retten i Rimini har lukket fabrikken indtil Longoni og Chiancianesi har betalt deres gæld. 

Der er altså lukket og slukket på fabrikken i dette øjeblik, og rygter indikerer investorernes interesse i at sælge, men prisen for den tomme butik er muligvis for høj. De seneste rygter melder dog om interesse fra en amerikansk investor. 

Lige nu krydser vi fingre for nyt ejerskab med stor lidenskab og passion for Bimota motorcykler. En velspækket tegnedreng, kendskab til markedet, love og regler er dog en forudsætning hvis Bimota skal overleve.