BMW får ny mand ved roret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW får ny mand ved roret

Markus Flasch sætter sig for ved bordenden hos BMW Motorrad
09/10-2023 kl. 10:54
Anslået læsetid: 3 Minutter

Fra den 1. november i år overtager Markus Flasch roret fra Markus Schramm, der efter 32 år i BMW Group har siddet i positioner som omfattede nysalg, eftermarkedssalg, ledelse, gruppe planlægning og strategi, og sidst men ikke mindst Head of BMW siden maj 2018.

Under sin ledelse har Schramm ledt BMW-familien til flere sejre, hvor der eksempelvis i 2022 kunne skrives 202.895 solgte enheder i rekordbogen.
Ja, faktisk skiver BMW selv i en officiel pressemeddelelse, at virksomheden aldrig før har været så succesfuld som under ledelse af Markus Schramm.
Så man kunne vel godt forestille sig, at presset på den snart nye leders skuldre kan mærkes?

Men der er da også sket en del under Hr. Scramms ledelse, hvor nogle af de mest synlige ting for menigmand er introduktionen af M-brandet til motorcykelverden, den enormt store R18 cruiser-familie og selvfølgelig også producentens første skridt mod den grønne omstilling.

Alt sammen noget vi kom lidt nærmere denne sommer til BMW Motorrad Press Day på Ring Knutstorp, hvor Carsten optræder i allerfineste VIP-stil med solbriller, da han et par dage forinden blev angrebet af en flyvsk svejseglød.

Til sin afgang siger Markus Schramm løst oversat til dansk: “For mig personligt, som en passioneret motorcyklist, markerede ledelsen af BMW Motorrad det følelsesmæssige højdepunkt i min karriere hos BMW Group. At føre mærket til denne historiske succes med mit yderst motiverede, passionerede og professionelle team hos BMW Motorrad og at have sat kursen mod en succesfuld fremtid for BMW Motorrad, gør mig simpelthen stolt. Det var en fantastisk tid med et fantastisk hold. Jeg glæder mig nu over at Markus Flasch, som er en erfaren kollega og motorcykelentusiast, vil efterfølge mig som chef for BMW Motorrad. Med sin omfattende brand-, produkt- og salgsekspertise vil han give vigtige impulser til yderligere at udvide BMW Motorrads førende position i vores branche og fortsætte vores succeshistorie.”

Markus Schramm er selv en yderst passioneret motorcyklist

Markus Flasch – som bliver den nye chef – er nemlig ikke ukendt i BMW-verden, da han i sin nuværende position som Product Line Manager er ham, der er ansvarlig for udviklingen og tilblivelsen af alle BMW køretøjer i både middel- og luksusklassen; og det gælder faktisk også for Rolls Royce brandet.

Så mon ikke han har haft en finger med i spillet i udviklingen af den nye R 1300 GS?

Til sin nye stilling siger Hr. Flasch: “Som passioneret motorcyklist er jeg glad for at bygge videre på BMW Motorrads store succeser, og sammen med det højt motiverede BMW Motorrad-team at gøre alt hvad jeg kan for, at føre vores fascinerende brand ind i en succesfuld fremtid,”

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start