BMW R 1250 GS og RT prissat
Priserne for de nye BMW R 1250 GS og RT er netop blevet prissat. Som ventet er den ekstra effekt ikke gratis og priserne lander på:
– BMW R 1250 GS: Kr. 243.000 inkl. opvarmede håndtag, opbevaringsboks og tre års garanti.
– BMW R 1250 RT: Kr. 254.400 inkl. tre års garanti.
BMW beskriver selv højdepunkterne som:
– Øget effekt og drejningsmoment: 136 hk ved 7.750 omdr./min. og 143 Nm ved 6.250 omdr./min. (tidligere: 125 hk ved 7.750 omdr./min. og 125 Nm ved 6.500 omdr./min).
– Slagvolumen på 1.254 cm3 (tidligere 1.170 cm3).
– Opdateret boksermotor med højere effekt over hele omdrejningsregisteret.
– Lavere brændstofforbrug og CO2-udslip.
– Nyt udstødningssystem for optimal ydeevne.
– Optimeret olieforsyning og stempelkøling.
– Køreprogrammerne ASC (Automatic Stability Control) og Hill Start Control er standard.
– Køreindstillingen Pro, Dynamic Traction Control, ABS Pro (standard på BMW R 1250 RT), Hill Start Control Pro og Dynamic Brake Assistant som tilvalg.
– Ekstra frontspoiler på BMW R 1250 RT.
– Intelligent Emergency Call som tilvalg.
– BMW Dynamic ESA – elektronisk affjedringssystem, som hele tiden tilpasser sig underlaget.
– 6,5 tommer fuldfarvet TFT-skærm.
– Bredt sortiment af sadler for højere eller lavere siddehøjde, udover de normale justeringsmuligheder.
– BMW Motorrad Spezial – mulighed for en helt skræddersyet og individualiseret motorcykel.
De nye modeller præsenteres for alvor på Intermot i Köln i starten af Oktober. MagaCin vil være tilstede til at pille ved de nye modeller og se dem efter i sømmene.
0 personer snakker om “BMW R 1250 GS og RT prissat”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Ifølge listen i artiklen er ESA standard? Så er det vel egentligt 'billige' salgspriser?