BMW R18 Bagger spottet - understøtter tidligere læk
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW R18 Bagger spottet

Spion-fotos bekræfter sidste uges læk
02/03-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

At den retrosinspirerede BMW R som er udstyret 18 udstyret med den gigantisk boksermotor på 1800cc – som her på siden går under den friske betegnelse sværvægtsbokseren – får et mere touring orienteret familiemedlem, er efterhånden en slet skjult hemmelighed.

For allerede i Oktober måned sidste år, kunne du her på siden få det første glimt af modellen halvt skjult under en blå pressenning.

Spion-fotos og rygter underbygget af patentansøgning

I sidste uge blev de tidlige rygter i kombination med ovennævnte spion-fotos underbygget af dokumentation, som er lækket fra registrering af patent ved det brasilianske National Institute of Property.

I dokumentationen ses nemlig ikke blot den nøgne model, men også en variant udstyret med blandt andet en stor kåbe, sidetasker, et anderledes tykkere polstret sæde, modifikationer på stellet med blandt kraftigere opbygning omkring kronrøret og en anderledes udseende forgaffel.

Sammenlignings-billedet herunder, giver et lille indblik i forskellen på de to modeller.

Friske spion-fotos af komfortabel BMW R18

Tidlige spion-fotos og patentansøgninger fører ikke nødvendigvis altid til egentlig produktion af nye modeller, men den seneste udvikling mere end indikerer, at BMW Motorrad er temmelig langt fremme i processen med en egentlig produktionsklar model.

For nu er det nemlig lykkedes spionfotografer, at få et skud i kassen af den komfortable kåbeklædte version af BMW R18.

Billedet herover mere end antyder, at en mere touring orienteret variant af BMW R18 sagtens kunne ramme markedet inden så forfærdeligt lang tid, og måske når modellen endda at blive tilføjet som option når naked versionen BMW R18 forudbestilles.

Den mulighed fik franskmændene nemlig allerede sidste år, og det samme blev senere tilfældet for vi danskere.

Synes du BMW R18 ser rigtig spændende ud, og har lyst til at vide mere om baggrunden for og udvikling af modellen, så kan du jo eventuelt tage et kig på den række interessante videoer med modellen vi tidligere har bragt her på siden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start