BMW teaser for højbenet M-model - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW teaser for højbenet M-model

Inden længe åbner BMW endnu engang op for godteposen.
31/05-2023 kl. 10:35
Anslået læsetid: 2 Minutter

Vi skal faktisk ikke længere tilbage i arkivet end den 11/5 før vi støder på en artikel om, at BMW afslørede to nye modeller.
Dengang var det i forbindelse med deres 100-års jubilæum, hvor modellerne BMW R 18 Roctane og BMW R 12 nineT så dagens lys.

Og vi kan altså ikke engang nå månedens ende, førend tyskerne kaster en ny bold i luften, som dog først rammer jorden om en uges tid.

Vær tålmodig men nysgerrig
I BMW’s Instagram-opslag, som du ser under afsnittet her, giver producenten en lille smagsprøve på hvad der venter verdens motorcykelinteresserede d. 6/6 kl. 17:00.

I teksten til opslaget ser vi BMW opfordre folk til at gætte på hvilken model der afsløres inden længe, og dykker man ned i kommentarfeltet kan man spore bred enighed om, at renderingen på billedet lugter lidt af en BMW M 1000 XR.
Dog er nogle så frække at gætte på, at modellen bliver af den elektriske type.

Om BMW går i den ene eller den anden retning skal vi ikke kunne spå om, men mon ikke en topspækket, kvik og højbenet model med forbrændingsmotor er mest sandsynligt?

Under alle omstændigheder får vi svar på netop det inden for ret få dage, og du kan vide dig ganske sikker på, at du kommer til at kunne læse mere om modellen her på siden så snart det afsløres hvad hemmelighedskræmmeriet går ud på.
Og vi du være helt sikker på ikke at gå glip af hvad BMW har i gemmerne, så kan du med fordel klikke på den lille klokke nede i hjørnet af din skærm, og på den måde få et venligt prik på skulderen så snart der er nyt i sagen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start