Patentansøgning: Sikkerhedstrekanten der redder liv
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW's sikkerhedstrekant

BMW har søgt patent på en anordning som i teorien skulle øge sikkerheden ved frontale sammenstød
20/02-2020 kl. 10:30
Anslået læsetid: 2 Minutter

Når vi parkerer vores motorcykler og slår støttebenet ned, er en af de første ting vi gør efterfølgende, at dreje styret for at stabilisere maskineriet. Omvendt er det første vi gør når motorcyklen tages af benet igen, at rette styret op, ofte før motoren overhovedet startes, og lad os lige holde fast i tanken med at rette styret op. BMW har nemlig for nylig indsendt en patentansøgning til World Intellectual Property Organization, som omhandler hvad producenten selv betegner som “collision protection device on a motorized bicycle”.

Den simple anordning har til formål at holde forhjulet ”lige” ved frontale sammenstød; en ting vi som førere ofte ikke har hverken overskud eller kræfter til når uheldet rammer.

Ved at holde forenden ret under et frontalt sammenstød, tager forhjul og forgaffel en stor del af de kræfter, som vores skrøbelige menneskekroppe ellers skulle håndtere.

Som du kan se på patenttegningen her over består anordningen af en V-formet plade, som er monteret direkte på stellet.

Under normale omstændigheder har forhjulet ingen kontakt med pladen, men skulle uheldet ramme og forenden af cyklen får et tryk, bliver forhjulet guidet ind i V-formen, hvilket forhindrer styret i at dreje til den ene eller den anden side.

En lille detalje som kan gøre en stor forskel, da forhjulet uden anordningen helt naturligt vil dreje væk fra ulykken, og øge risikoen for at føreren fortsætter direkte ind i hvad der måtte være foran ham, uden nogen nedsættelse af kræfterne. Ved at give føreren lidt ekstra plads mellem sig ham selv og det stillestående objekt forude, mindskes risikoen for alvorlige skader.

BMW giver naturligvis ingen garanti for at anordningen i alle tilfælde øger sikkerheden, men teorien bag idéen er ganske interessant. Om sikkerhedsforanstaltningen positivt bidrager til det visuelle kan man diskutere, men mon ikke vi alle ville komme frem til det samme svar.

Under alle omstændigheder er det altid skønt at se de mange patentansøgninger som omhandler sikkerhed, og vide at producenterne ikke kun går op i aerodynamik samt effekt.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start