Ingen forsikring: Bombe under danske kørekurser
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bombe under danske kørekurser

Forsikringsselskaberne stejler og nægter dækning hos mange udbydere
02/05-2012 kl. 20:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Et helt nyt tiltag fra flere danske forsikringsselskaber får stor betydning for de danske motorcykelkurser. Som noget helt nyt afviser flere selskaber nu dækning på mange kurser, så danskerne nu får svært ved at opnå livsvigtig dygtiggørelse.

Flere forsikringsselskaber har gennem nogen tid begrænset mængden af kurser med dækning, til kurser godkendt af Sikker Trafik. Nu strammes skruen yderligere, så forsikringsdækningen kun omfatter kurser godkendt af Sikker Trafik, der involverer uddannet kørerlære.

Dette er en katastrofe for kursusudbydere som DMC og MC Sikkerhed, der gennem mange år dygtigt har hjulpet de svageste og mest usikre igang med en fornuftig motorcykelkarriere. En sådan forsikringsbeslutning er svær at forstå.

Forsikringsselskaberne har handlet så drastisk, da de har haft store problemer med banedage og trackdays, kamufleret som kørekurser, hvilket har kostet dem store summer til reparation af smadrede motorcykler.

Det er uheldigt når fusk med forsikringsdækning på trackdays og banedage, ødelægger seriøse kursusudbyderes forsikringsdækning. Seriøse udbydere der gør et stort arbejde for at gøre de danske motorcyklister til mere sikre trafikanter.

Kursusudbydere godkendt af Sikker Trafik: (De markeret med rødt har nu dækningsproblemer)

DMC (Danske motorcyklisters Råd)

Center Ellested 

FDM-MCTC

Heinrich Nielsen Køreskole 

MC-Instruktørerne 

MCKK – Køreteknik A1 

MC-Sikkerhed 

Vestjysk Køreskole Skjern-Ringkøbing

Som det ses er kursusudvalget nu meget begrænset, og flere af de udbydere mange motorcyklister gennem årene har benyttet, optræder ikke engang på listen. Det er nu vigtigere end nogensinde før, at forespørge forsikringsselskabet før kursusdeltagelse.

Del med en ven

0 personer snakker om “Bombe under danske kørekurser

  1. Kan godt forså forsikringenen. Vi var på et kursus hvor vi skulle være elever og de fleste der var med kørte på rigtige racere og det var helt vild og fuldstændig sindsyg. Ambulancerne kørte pendulfart og vi blev så rystet vi kørte hjem. Der var ingen hjælp og vi skulle bare køre ud på bane og køre så hurtig vi turde – Vanvittig

  2. Ærgerligt at der fuskes med forsikringerne, der er jo kun MC'isterne til at betale regningen på sigt, via forhøjede præmier!

    Skagboen: Fornuftigt valg, men selvfølgelig ærgerlige penge at smide ud. Jeg har kørt banedage i Sverige som var under fuld kontrol, og hvor man på forkant tilmelder sig i klasser, og mit forsikringsselskab dækkede hvis jeg holdt mig i grøn klasse (overhaling FORBUDT) og de var informeret om tid og sted. Og man lærer meget i grøn klasse om ideallinjer og svingteknik (alle kan jo kører 250km/t lige ud)

    God MC-sæson til alle 🙂

  3. Med de nye stramninger fra forsikringsselskaberne er det endnu mere klart og nødvendigt, at der kan komme et nyt forsikringstilbud på banen ("Magcin forsikringen"). Her må det håbes at emnet omkring forsikringsdækning ifm. køre- og sikkerhedskurser bliver grundet drøftet og indpasset i forsikringsbetingelser. Det er jo vanvittigt at man ikke "tør" tage på et kørekursus fordi man ikke kan være sikker på at ens forsikring dækker.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start