Bombe under MC Danmark - Snart er din MC intet værd
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bombe under MC Danmark

Om få dage er din MC måske intet værd
02/06-2014 kl. 23:30
Anslået læsetid: 3 Minutter

MagaCin er blevet informeret om et dokument der skal offentliggøres om få dage i et dansk medie. Dokumentet beskriver store økonomiske tab for de danske motorcykelkøbere. Ukorrekte tab. Men når denne artikel offentliggøres, vil nogle utvivlsomt tro på de urigtige tal, og derfor droppe nyt motorcykelkøb grundet de store tab, eller forvente langt lavere brugtpriser end de nuværende.

Artiklen er en beskrivelse af flexleasing for motorcykler. I artiklen er alle motorcykel-investeringer markant billigere hvis flexleasing vælges, frem for finansieret køb. For at få flexleasing til at fremstå attraktiv som betalingsform af motorcykler, opererer artiklen med voldsomme værditab på motorcykler ved kontant eller finansieret køb. Markant større tab end de faktuelle værditab på motorcykler.

Et par eksempler fra artiklen:

Kawasaki Z1000 – Nypris: 213.000 kr. – Værdi efter 3 år: 95.000 kr. – Værditab 3 år: 118.000 kr.

BMW R1200RT – Nypris: 287.000 kr. – Værdi efter 3 år: 129.000 kr. – Værditab 3 år: 158.000 kr.

Suzuki DL1000 – Nypris: 170.000 kr. – Værdi efter 3 år: 76.000 kr. – Værditab 3 år: 94.000 kr.

HD CVO Lim. – Nypris: 828.000 kr. – Værdi efter 3 år: 373.000 kr. – Værditab 3 år: 455.000 kr.

Vi har talt med forhandlere af BMW, Honda, Kawasaki, Suzuki og Triumph. Ingen af disse ser så voldsomme værditab på 3 år gamle motorcykler i deres forretninger.

Steven, fra Stevens MC Shop, udtaler til MagaCin efter oplysningen om de store værditab på bl.a. Triumph Daytona 675R og Rocket Roadster.: ”Så meget taber de Triumph motorcykler overhovedet ikke på så kort tid, og jeg aner ikke hvor disse fiktive tal kommer fra. De kommer i hvert fald ikke fra mig.”

Rune fra Xpedit siger til MagaCin.: ”130.000 kr. for en 3 år gammel BMW R1200RT er helt forkert. De koster ca. 200.000 kr. med så få år på bagen.”

Også Carsten fra Carstens MC i Varde udtaler sig til MagaCin.: ”Jeg kan ikke fortstå disse meget lave værdiansættelser på kun 3 år gamle motorcykler.”

Om disse voldsomt fejlvisende tal skyldes artiklen er udformet af nogen uden den fornødne indsigt i det danske brugtmarked, eller skrevet af nogen med en agenda om at fremme flexleasing-valget blandt de danske motorcykelkøbere, vides ikke. Uanset hvad, og hvorfor, kan dette blive en bombe under det danske nysalg der kan gå helt istå, samt betyde en voldsom nedjustering af de danske brugtpriser på motorcykler.

MagaCin har tjekket brugtpriser på Danmarks største markedsplads for motorcykler, nemlig 123mc.dk, hvor der er udregnet prisfald over 3 år på de forskellige MC mærker. Efterfølgende er der fra denne udregnede værdiansættelse, fratrukket yderligere 20.000-30.000 kr. til eventuel forhandleravance. Med vores udregninger ser verden markant anderledes ud, og flexleasing kan blive en dyr forretning.

Og husk ydermere ved leasing. Sælges køretøjet til lavere pris end forventet, betaler du. Køretøjet skal tilbageleveres i samme stand som da du modtog det, og alt udbedring betaler du.

Sådanne urigtige fakta i offentlige artikler er ødelæggende for alle markeder. Motorcykelmarkedet, for både nye og brugte motorcykler, er i forvejen skrøbelig efter finanskrisen, hvorfor en sådan misvisende artikel er uheldig.

Del med en ven

0 personer snakker om “Bombe under MC Danmark

  1. Hvorfor fanden kan de aviser ikke holde sig til dette de ved noget om som at hænge politikkere ud og holde sig fra vores maskiner? Fjolser

  2. Det er helt sikkert et leasing-selskab der står bag disse udregninger – udregninger der taler for leasing. Men det afspejler ikke det reelle marked, hvor priserne fastsættes udfra udbud og efterspørgsel. Så ro på venner.

  3. Endnu et bevis på at papir er taknemmeligt og ukritisk. Leasing er ikke nogen billig løsning,
    men er man ude efter at kende udgifterne på sigt, er det naturligvis en mulighed.
    Flexleasing er i mine øjne en god omgang fusk, depositum er som oftest prisen på køretøjet,
    så leasing dækker fortjeneste og den drypvise afgift.
    Tror sgu' ikke der er mange der går i den fælde!

  4. Uha håber godt nok ikke min nye DL1000 er så lidt værd efter 3 år, ellers har jeg kørt mange km (tror mest på de mange km), de sidste 2 mc'er jeg har haft har der været et værditab på godt 1,30kr/km det er også hvad det ca koster at have en ny personbil i mellem klassen, dog skal det lige nævnes af importøren har sat prisen ned på den fra min side solgte model. ja det koster at have det sjovt, at have en hobby… lån pengene i banken eller betal CASH, hvis ikke en af disse 2 modeller er mulig vent med at handle….!

  5. Kan blot anbefale, at alle (flest muligt) reagerer, hvis "nyheden" bringes på Facebook.

  6. Enhver svarer selv for sig, men da jeg lige har været gennem overvejelser vedr. leasing af en bil, kan erfaringerne summeres op således (idet jeg lægger til grund at der pengemæssigt set ikke er principiel forskel på om vi taler om en bil eller en motorcykel):

    Leasing er først og fremmest for dem, som har en lille opsparing men en indtjening, som kan bære de månedlige udgifter. Man betaler et fast beløb for brugen af En bil, ikke eje af bil-EN, så hvis den, man har lejet, bryder sammen, bytter man den bare.

    Hvis man skal eje sit motorkøretøj i længere tid end en leasingperiode, bør man købe det. Hvis man ikke har alle pengene, skal man låne alle eller resten af pengene i banken eller andetsteds. Afdrag, renter og gebyrer løber op i beløb, som nærmer sig leasingydelser. Dertil kommer værkstedsregninger, som i leasingaftaler ofte er inkluderet i ydelsen.

    Vi valgte at lease en bil, da kalkyler viste, at det i sidste ende ville komme til at koste stort set det samme at lease en spritny bil som at købe en (ret) brugt bil, når man indregner værditab, værkstedsregninger osv. Valget stod derfor mellem en ny bil til kendt udgift eller en gammel bil til ukendt udgift. Så var valget let at træffe.

    P.S. Jeg ejer min kværn, for jeg har tænkt mig at beholde den længe.

  7. Jeg vil skide på leasing eller ikke leasing. Det er sgu fræk at fortælle min BMW er så pisse let vær! Gu er den ej.

  8. MÅ lige komme med en kommentar : Købte en R 1200 gs i 2013 kørte ca 10.000 km på den så stod den på værksted igen igen igen Det gad jeg bestemt i vores korte sesion Den måtte væk Kontaktede Xpedit ang salg de skulle ha 20% i kommission ( 50,000) Sgu mange penge oven i det tab ved at ha kørt 10,000 1 mdr bliv jeg ringet op af xpedit med et tilbud om at de ville købe min mc for kr 210,000 Sgu noget af et tab når jeg med alt udstyr har givet over Kr 310,000 Så den udregning vedr tab af ny mc er nok ikke helt skæv ? eller så er xpedit en smule for dygtige til at tjene penge JEG personlig kan frygte at hvis rygtet taler sandt vedr at jens Winter mister BMW salg om 2 år gør Xpedit til ene forhandler i Dk

  9. Hvis det bliver tilfældet med Xpedit at de bliver eneforhandlere. Så kan jeg sagtens køre de sidste km ned over grænsen. Men så helst at der var flere om budet så det ikke bliver monopol lignende tilstande.
    Det ka jo også være de kløjs i alle de mange maskiner de snart har at stå til pynt…..Så kommer der måske nye forhandlere igen.
    Pris udregningerne ser jo helt gak ud- Håber mc'isterne vil købe deres egen mc da det for de fleste er en livsstil ,og ikke noget man vil dele med et leasing komplot…

  10. I 1976 kostede en BMW R 90-s ca. kr. 36000 – så invester blot videre i en ny mc.

  11. Nu er tallene jo ikke grebet ud af det rene ingenting..

    Lad os tage en Z1000

    http://www.123mc.dk/kawasaki-z-1000/mcid-87278s0

    Godtnok 4 år gammel, men den står til 90K ved forhandleren.. Så har kunden med garanti ikke fået 90 for den i en handel vel, og hvad med en 2år gammel hayabusa, til 167 ved forhandler.. Der har kunden med garanti ikke fået mere end 140K

    http://www.123mc.dk/suzuki-gsx-1300-r-hayabusa/mcid-84154s0

    Så uanset hvordan man vender og drejer den, så er de ikke himmelråbende ved siden af..

    Om man så vil bruge Leasing, eller finansiering. Det må være op til den enkelte, men for nogle der er leasing også den eneste måde at få maskinen finansieret på.

  12. Synes mere eller mindre besparelsen er det samme som de sætter forsikringen til.
    Hvad sker der efter 3 år?
    En flex leaset mc står vel som en 3 år gammel mc uden afgift så hvis man vil beholde den skal man vel købe den og betale afgiften, eller finde penge til start gebyr på en ny.
    Hvor hvis man købte bare fortsætter med sine afdrag.
    Så hvis man ved man bare skal have ny hvert 3. år er leasing måske fint, hvis man måske vil have i længere tid er køb måske bedre.

  13. OKAY SINDSYG UDREGNINGER. Jeg skal betale under 10000 om året i forsikring for de dyreste mc man kan købe så hvordan skal jeg så kunne sparre 10000 til 30000 på forsikring? Får jeg så penge for forsikring?

  14. Morten Dahl. Du sammenligner lidt æbler og bananer.
    Den Kawasaki Z1000 du henviser er den gamle model. Altså ikke en 2010 model.
    Den Hayabusa du henviser til er en 2010 model der havde en nypris på 189995 kr. og har dermed tabt minimalt.
    Desværre ser vi en del forhandlere der opretter motorcykler efter 1. indreg år, og kalder dette for årgang.
    Med venlig hilsen

  15. I skriver at et medie vil offentliggøre det i lige har offentliggjort, men så er det jo ingen nyhed mere!
    Hvis det her er usandt, så må det være muligt for forhandlerne at få et fogedforbud mod yderligere offentliggørelse?

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start