Brand-katastrofe i Moto GP
Under forberedelserne til Moto GP i USA udbrød katastrofen. En brand i Yamaha Tech 3 teamets garage fik betydning for flere teams. Yamaha Tech 3 er naturligvis hårdest ramt.
Da brandvæsenet havde fået branden under kontrol, og slukket den sidste ild, var store mængder elektronik ødelagt. Bl.a. flere computere og servere der kræves for at køre et Moto GP team.
Synderen var et lithium batteri der bruges til motorcykel starteren.
Vandet fra brandvæsenet nåede også til pitboksene med Yamaha Racing, LCR Honda og Cardion AB. Disse tre teams blev dog ikke hårdt ramt som Yamaha Tech 3.
En trist start på sæsonen for Tech 3 piloten Cal Crutchlow, som viste gode takter på Doha. Nu skal han arbejde i weekenden uden den vigtige computerteknologi.